This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1990-07 : Der var blevet foretaget geotekniske undersøgelser i tilknytning til det eksisterende posthus.1991 : Mønter fra udgravning i Sct. Nicolaj Gade, FP 4982: 1 kobbermønt, formentlig borgerkrigsmønt. 1 Frederik II, skilling 1563; Hede 12. 1 Christian IV, 2 skilling; Hede 134. 1 Hamburg. 2 metalfragmenter, måske mønter. 2 do., næppe mønter. 2 do., ikke mønter.1973-06-04: Af en serie på 11 prøvehuller nord for Ribe Å med henblik på lokalisering af den ældste bebyggelse var felt 1-4 placeret i Kunstmuseets have. Kun i felt 1 tæt ved museumsbygningen blev der fundet kulturlag fra sen jernalder. Iagttagelser af lagfølgen svarer til dem, der blev gjort ved de senere undersøgelser samme sted (ASR 4M75) og i Dommerhaven på den anden side af Sct. Nikolaj Gade (ASR 5M74).Felt 5 var anlagt i Kunstmuseets kælder i forbindelse med det store restaureringsarbejde. De øvre lag var her gravet bort ved opførelsen af museet, således at kun de ældste bebyggelsesfaser var tilbage (fase 1-2). I affaldslaget (fase 2) afdækkedes adskillige tømmerkonstruktioner, hvis funktion dog ikke kan fastslås. Der fandtes fire sceattas i lag, der er dendrokronologisk dateret til ca. 720. I toppen af gødningslaget konstateredes en dobbelt pælerække med risfletning (skelmarkering?). To af pælene er dendrodateret til efter hhv. ca. 730 og 759.Felt 11 på 1 x 3 m var placeret på den anden side af Sct. Nikolaj Gade, ved siden af Dommerhaven og over for Kunstmuseet. Her iagttoges samme lagfølge, inkl. grøfter fra parcelinddeling i de ældste lag, som i felterne overfor.1987-06-16: Ved havegravning på Sct. Jørgens Vej 2 er fundet lerkarskår, en fragmenteret mosaikstift og en ringformet perle fra yngre germanertid/vikingetid.1984 : Ved ledningsarbejde i Sct. Nikolaj Gade ud for matr.nr. 514 og 515 stødte man på kulturlag fra 700-årene. Kulturlaget blev ikke berørt af anlægsarbejdet, og der opsamledes kun få fund.1985-03-13: Planlagt etablering af kælder i Sct. Nikolaj Gade 8 (matr.nr. 521) ved siden af Ribe Kunstmuseum.1987-05-25: Boringer efter "Det gl. Ribe" i området mellem Tvedgade, Sct. Jørgens Vej og Ribe Å. (Sb.16, 40, 50).1985-05-17: Planlagt udgravning af formodet bronzestøberværksted fra 700-årene i Kunstmuseets have i umiddelbar tilknytning til det store udgravningsfelt (ASR 4M75).1972 : Restaureringsarbejde på Ribe Kunstmuseum, som medførte afgravning af jord omkring bygningen.1975-05-05: Undersøgelse af i alt ca. 400 kvm. i Kunstmuseets have, hvorved de samme faser, som optrådte i Dommerhaven på den anden side af Sct. Nikolaj Gade (ASR 5M74), genfandtes. I den tidligste bebyggelsesfase (1A) var området blevet opdelt i parceller vha. grøfter med 6-8 m's mellemrum. En brønd (AGF) fra denne fase skal ses i sammenhæng med brønden NS i Dommerhaven (dendrodateret til 704-10) som den oprindelige vandforsyning til den nyetablerede markedsplads. Den ældste fase dækkedes derpå af et gødningslag (fase 2). I den følgende bebyggelsesfase (3) synes de oprindelige skelgrøfter at blive respekteret på trods af tildækningen i fase 2. I den komplicerede lagfølge kunne der udskilles en serie af perlemagerværksteder, der havde afløst hinanden, samt flere bronzestøberværsteder, der på samme måde lå over hinanden. Til denne fase hører også et sammensunket grubehus. Den efterfølgende fase 4, der bl.a. indeholdt to sceattas, er ligesom i Dommerhaven forstyrret af senere aflejringer og har ikke kunnet tolkes entydigt, ligesom der ikke foreligger nogen slutdatering. I de yngre lag afdækkedes bl.a. en middelalderlig kørevej med retning mod det vadested, der tidligere førte over åen.1975-01 : 3 x 1 m stor prøvegrøft i Kunstmuseets have.1985-06-17: I et 5 x 1,5 m stort felt blev det godtgjort, at kælderudgravningen ville berøre 700-tals kulturlag, og at en større undersøgelse derfor var påkrævet.2009 : Renovering af Rime Kunstmuseums Bygning2009-02-23: I forbindelse med at Ribe Kunstmuseum totalrenoverede museets bygning, var det nødvendigtmed en moderne gulvopbygning i kælderen. På baggrund at de undersøgelser der tidligere harfundet sted både inde i bygningen om rundt om den i mere eller mindre nærhed, kunne detforventes at man ville berøre væsentlige kulturlag. Det viste sig dog i væsentlig mindre grad endforventet at være tilfældet, og indgrebet blev derfor ikke så omfattende som forventet.Der blev undersøgtca. 33,8 kvadratmeter, men i meget forskelligt omfang: fra konstatering af kulturlag til fuldASR 15 K18 Beretning2udgravning til undergrund. I nogle felter stoppede undersøgelsen højt oppe i markedspladslagene,mens der i andre rum stort set kun blev optømt forstyrrelser, således at der blev skabt en række”gratis” profiler, uden væsentlig fjernelse af kulturlag.Det største indgreb i bevarede lag fandt sted i felt M07, M11 og M20, mens der næsten ikke blevfjernet bevarede lag i de øvrige felter.Undersøgelse gav væsentlige oplysninger om parcelstrukturen, samt om overgangen framarkedsplads og frem til det tidspunkt, hvor de middelalderlige anlæg skærer ned i toppen afmarkedspladslagene.1972 : Under byggeriet gjordes iagttagelser omkring Kunstmuseet. Ud over en betydelig mængde dyreknogler fremkom også div. rester fra håndværksproduktion (afsavede stykker hjortetak, glas, bronzestykker, fragmenter af vævevægte m.m.). Et prøvehul bekræftede eksistensen af tykke kulturlag med fund fra yngre jernalder.1998-04-16: Møntklump (mellem 4 og 7-9 mønter) fra udgravningen 1990-91 (ASR 9 K208x500). Indsendt fra Den Antikvariske Samling til Nationalmuseet/KMM.2003-01-31: Mønt fra udgravningen 1990-91 (ASR 9 K 228x561) indsendt fra indsendt fra Den Antikvariske Samling i Ribe til Nationalmuseet/KMM2003-01-31: Mønt fra udgravning i 1990-91 (ASR 9 K228x561) indsendt fra Den Antikvariske Samling i Ribe til Nationalmuseet/KMM:Dansk penning fra ca. 1300, meget utydeligt præg, muligvis MB257 (1290-1300, Ribe) eller MB 442 (1300-1310, Nørrejylland)Gotisk M eller E kan skimtes på den ene side.1998-04-16: Møntklump (bestående af 7 mønter) fra udgravningen i 1990-91 (ASR 9 K 208x500) indsendt fra den Antikvariske Samling. Efterligninger, sandsynligvis khazariske eller engelske af dirhemer fra AH 81 (700/701 e. Kr.), prægetidspunkt anslås af Gert Rispling, KHM, til anden halvdel af perioden 770/80-790/800. 2011 : FP 9239:1. Wodan/Monster sceatta, ca. 720-755, x182. Wodan/Monster sceatta, ca. 720-755, x483. Wodan/Monster sceatta, ca. 720-755, x544. Wodan/Monster sceatta, ca. 720-755, x655. Wodan/Monster sceatta, ca. 720-755, x916. Porcupine sceatta, ca. 695-740, x1077. Kun 2 fragment af korroderet skal, muligvis Wodan fra ven W/M Sceatta, x38. Kun 1 fragment af korroderet skal, W/M sceatta W synlig, x139. Christoffer 2, 1319-1332, Saxkøbing, MB 580, x13710. Form Christoffer 2, 1319-1332, Nørrejylland, MB 590-592, x2711. Senmiddelalderlig mønt, tysk?, fragemnt, x135ASR 15K282000-07 : Mønterne, FP 5607, er erklæret for danefæ. Der er tale om i alt 61mønter, heraf er 54 bestemt som sceattas.1975 : Ved en efterfølgende restaurering af Dommergården fremkom et jernanker i toppen af gødningslagene (fase 2).1974 : Udgravning i Dommergårdens have sommeren 1974 i forbindelse med etablering af parkeringsplads. Der undersøgtes et ca. 22 x 9 m stort felt. I den oprindelige jordoverflade konstateredes ardspor, og efter dyrkningens ophør var der etableret en træbygget brønd (NS), dendrodateret til ca. 704-10 (fase 1/1A). Brønden var dog kun i brug kort tid, før den blev fyldt op, og området omdannet til affaldsplads, dækket af massive gødningslag fra nærliggende møddinger (fase 2). I husdyrgødningen var der indblandet husholdningsaffald og rester fra håndværksproduktion. Det anslås, at den foreliggende gødningsmængde stammer fra ca. 400 husdyr. 3. fase i stratigrafien vidner om håndværksaktivitet i området, bl.a. smedning. Fundmaterialet er dog begrænset, og lagene tynder ud, jo længere væk fra Sct. Nikolaj Gade man kommer. Til fase 3 hører også et sammensunket grubehus med stolpehuller for enderne og langs væggene. Endelig kunne der identificeres en fase 4 med fund af sceattas og andet materiale fra yngre jernalder/vikingetid. Disse lag var imidlertid temmelig forstyrret af nedgravninger fra senmiddelalder og nyere tid, og en tolkning af dem derfor vanskelig.1990-09-06: En endelig sammenskrivning og konklusion på undersøgelsen afventer yderligere naturvidenskabelige resultater.1986-04-01: Der undersøgtes i alt 85 kvm., hvori der fremkom kraftige kulturlag fra 700-tallet med et omfattende genstandsmateriale fra handels- og håndværksvirksomhed. Der er således spor af metalstøbning, perlemageri, kammageri og ravforarbejdning. Da bevaringsforholdene for organisk materiale var ringe, blev der ikke fundet hverken tekstil eller læder. Fundene omfatter endvidere 35 sceattas, som fandtes spredt i lagene. Ved handelspladsens grundlæggelse blev græstørven på den oprindelige markflade vendt om, og lige over dette lag konstateredes der spor af perlefremstilling. I den komplicerede stratigrafi (283 lag udskilt) synes aktivitetslag at veksle med afretnings-("rengørings-" )lag af fint sand. Der fandtes ingen spor af regulære huskonstruktioner, hvilket indicerer, at håndværksaktiviteterne er foregået under åben himmel omkring et ildsted, evt. beskyttet af læskærme eller lette hytter. Igennem næsten hele pladsens funktionsperiode er grænsen (grøften) mellem værkstedsparcellerne blevet respekteret, selv om de har været anvendt til skiftende aktiviteter.1990-07 : Der var blevet foretaget geotekniske undersøgelser i tilknytning til det eksisterende posthus.1991 : Mønter fra udgravning i Sct. Nicolaj Gade, FP 4982: 1 kobbermønt, formentlig borgerkrigsmønt. 1 Frederik II, skilling 1563; Hede 12. 1 Christian IV, 2 skilling; Hede 134. 1 Hamburg. 2 metalfragmenter, måske mønter. 2 do., næppe mønter. 2 do., ikke mønter.1973-06-04: Af en serie på 11 prøvehuller nord for Ribe Å med henblik på lokalisering af den ældste bebyggelse var felt 1-4 placeret i Kunstmuseets have. Kun i felt 1 tæt ved museumsbygningen blev der fundet kulturlag fra sen jernalder. Iagttagelser af lagfølgen svarer til dem, der blev gjort ved de senere undersøgelser samme sted (ASR 4M75) og i Dommerhaven på den anden side af Sct. Nikolaj Gade (ASR 5M74).Felt 5 var anlagt i Kunstmuseets kælder i forbindelse med det store restaureringsarbejde. De øvre lag var her gravet bort ved opførelsen af museet, således at kun de ældste bebyggelsesfaser var tilbage (fase 1-2). I affaldslaget (fase 2) afdækkedes adskillige tømmerkonstruktioner, hvis funktion dog ikke kan fastslås. Der fandtes fire sceattas i lag, der er dendrokronologisk dateret til ca. 720. I toppen af gødningslaget konstateredes en dobbelt pælerække med risfletning (skelmarkering?). To af pælene er dendrodateret til efter hhv. ca. 730 og 759.Felt 11 på 1 x 3 m var placeret på den anden side af Sct. Nikolaj Gade, ved siden af Dommerhaven og over for Kunstmuseet. Her iagttoges samme lagfølge, inkl. grøfter fra parcelinddeling i de ældste lag, som i felterne overfor.1987-06-16: Ved havegravning på Sct. Jørgens Vej 2 er fundet lerkarskår, en fragmenteret mosaikstift og en ringformet perle fra yngre germanertid/vikingetid.1984 : Ved ledningsarbejde i Sct. Nikolaj Gade ud for matr.nr. 514 og 515 stødte man på kulturlag fra 700-årene. Kulturlaget blev ikke berørt af anlægsarbejdet, og der opsamledes kun få fund.1985-03-13: Planlagt etablering af kælder i Sct. Nikolaj Gade 8 (matr.nr. 521) ved siden af Ribe Kunstmuseum.1987-05-25: Boringer efter "Det gl. Ribe" i området mellem Tvedgade, Sct. Jørgens Vej og Ribe Å. (Sb.16, 40, 50).1985-05-17: Planlagt udgravning af formodet bronzestøberværksted fra 700-årene i Kunstmuseets have i umiddelbar tilknytning til det store udgravningsfelt (ASR 4M75).1972 : Restaureringsarbejde på Ribe Kunstmuseum, som medførte afgravning af jord omkring bygningen.1975-05-05: Undersøgelse af i alt ca. 400 kvm. i Kunstmuseets have, hvorved de samme faser, som optrådte i Dommerhaven på den anden side af Sct. Nikolaj Gade (ASR 5M74), genfandtes. I den tidligste bebyggelsesfase (1A) var området blevet opdelt i parceller vha. grøfter med 6-8 m's mellemrum. En brønd (AGF) fra denne fase skal ses i sammenhæng med brønden NS i Dommerhaven (dendrodateret til 704-10) som den oprindelige vandforsyning til den nyetablerede markedsplads. Den ældste fase dækkedes derpå af et gødningslag (fase 2). I den følgende bebyggelsesfase (3) synes de oprindelige skelgrøfter at blive respekteret på trods af tildækningen i fase 2. I den komplicerede lagfølge kunne der udskilles en serie af perlemagerværksteder, der havde afløst hinanden, samt flere bronzestøberværsteder, der på samme måde lå over hinanden. Til denne fase hører også et sammensunket grubehus. Den efterfølgende fase 4, der bl.a. indeholdt to sceattas, er ligesom i Dommerhaven forstyrret af senere aflejringer og har ikke kunnet tolkes entydigt, ligesom der ikke foreligger nogen slutdatering. I de yngre lag afdækkedes bl.a. en middelalderlig kørevej med retning mod det vadested, der tidligere førte over åen.1975-01 : 3 x 1 m stor prøvegrøft i Kunstmuseets have.1985-06-17: I et 5 x 1,5 m stort felt blev det godtgjort, at kælderudgravningen ville berøre 700-tals kulturlag, og at en større undersøgelse derfor var påkrævet.2009 : Renovering af Rime Kunstmuseums Bygning2009-02-23: I forbindelse med at Ribe Kunstmuseum totalrenoverede museets bygning, var det nødvendigtmed en moderne gulvopbygning i kælderen. På baggrund at de undersøgelser der tidligere harfundet sted både inde i bygningen om rundt om den i mere eller mindre nærhed, kunne detforventes at man ville berøre væsentlige kulturlag. Det viste sig dog i væsentlig mindre grad endforventet at være tilfældet, og indgrebet blev derfor ikke så omfattende som forventet.Der blev undersøgtca. 33,8 kvadratmeter, men i meget forskelligt omfang: fra konstatering af kulturlag til fuldASR 15 K18 Beretning2udgravning til undergrund. I nogle felter stoppede undersøgelsen højt oppe i markedspladslagene,mens der i andre rum stort set kun blev optømt forstyrrelser, således at der blev skabt en række”gratis” profiler, uden væsentlig fjernelse af kulturlag.Det største indgreb i bevarede lag fandt sted i felt M07, M11 og M20, mens der næsten ikke blevfjernet bevarede lag i de øvrige felter.Undersøgelse gav væsentlige oplysninger om parcelstrukturen, samt om overgangen framarkedsplads og frem til det tidspunkt, hvor de middelalderlige anlæg skærer ned i toppen afmarkedspladslagene.1972 : Under byggeriet gjordes iagttagelser omkring Kunstmuseet. Ud over en betydelig mængde dyreknogler fremkom også div. rester fra håndværksproduktion (afsavede stykker hjortetak, glas, bronzestykker, fragmenter af vævevægte m.m.). Et prøvehul bekræftede eksistensen af tykke kulturlag med fund fra yngre jernalder.1998-04-16: Møntklump (mellem 4 og 7-9 mønter) fra udgravningen 1990-91 (ASR 9 K208x500). Indsendt fra Den Antikvariske Samling til Nationalmuseet/KMM.2003-01-31: Mønt fra udgravningen 1990-91 (ASR 9 K 228x561) indsendt fra indsendt fra Den Antikvariske Samling i Ribe til Nationalmuseet/KMM2003-01-31: Mønt fra udgravning i 1990-91 (ASR 9 K228x561) indsendt fra Den Antikvariske Samling i Ribe til Nationalmuseet/KMM:Dansk penning fra ca. 1300, meget utydeligt præg, muligvis MB257 (1290-1300, Ribe) eller MB 442 (1300-1310, Nørrejylland)Gotisk M eller E kan skimtes på den ene side.1998-04-16: Møntklump (bestående af 7 mønter) fra udgravningen i 1990-91 (ASR 9 K 208x500) indsendt fra den Antikvariske Samling. Efterligninger, sandsynligvis khazariske eller engelske af dirhemer fra AH 81 (700/701 e. Kr.), prægetidspunkt anslås af Gert Rispling, KHM, til anden halvdel af perioden 770/80-790/800. 2011 : FP 9239:1. Wodan/Monster sceatta, ca. 720-755, x182. Wodan/Monster sceatta, ca. 720-755, x483. Wodan/Monster sceatta, ca. 720-755, x544. Wodan/Monster sceatta, ca. 720-755, x655. Wodan/Monster sceatta, ca. 720-755, x916. Porcupine sceatta, ca. 695-740, x1077. Kun 2 fragment af korroderet skal, muligvis Wodan fra ven W/M Sceatta, x38. Kun 1 fragment af korroderet skal, W/M sceatta W synlig, x139. Christoffer 2, 1319-1332, Saxkøbing, MB 580, x13710. Form Christoffer 2, 1319-1332, Nørrejylland, MB 590-592, x2711. Senmiddelalderlig mønt, tysk?, fragemnt, x135ASR 15K282000-07 : Mønterne, FP 5607, er erklæret for danefæ. Der er tale om i alt 61mønter, heraf er 54 bestemt som sceattas.1975 : Ved en efterfølgende restaurering af Dommergården fremkom et jernanker i toppen af gødningslagene (fase 2).1974 : Udgravning i Dommergårdens have sommeren 1974 i forbindelse med etablering af parkeringsplads. Der undersøgtes et ca. 22 x 9 m stort felt. I den oprindelige jordoverflade konstateredes ardspor, og efter dyrkningens ophør var der etableret en træbygget brønd (NS), dendrodateret til ca. 704-10 (fase 1/1A). Brønden var dog kun i brug kort tid, før den blev fyldt op, og området omdannet til affaldsplads, dækket af massive gødningslag fra nærliggende møddinger (fase 2). I husdyrgødningen var der indblandet husholdningsaffald og rester fra håndværksproduktion. Det anslås, at den foreliggende gødningsmængde stammer fra ca. 400 husdyr. 3. fase i stratigrafien vidner om håndværksaktivitet i området, bl.a. smedning. Fundmaterialet er dog begrænset, og lagene tynder ud, jo længere væk fra Sct. Nikolaj Gade man kommer. Til fase 3 hører også et sammensunket grubehus med stolpehuller for enderne og langs væggene. Endelig kunne der identificeres en fase 4 med fund af sceattas og andet materiale fra yngre jernalder/vikingetid. Disse lag var imidlertid temmelig forstyrret af nedgravninger fra senmiddelalder og nyere tid, og en tolkning af dem derfor vanskelig.1990-09-06: En endelig sammenskrivning og konklusion på undersøgelsen afventer yderligere naturvidenskabelige resultater.1986-04-01: Der undersøgtes i alt 85 kvm., hvori der fremkom kraftige kulturlag fra 700-tallet med et omfattende genstandsmateriale fra handels- og håndværksvirksomhed. Der er således spor af metalstøbning, perlemageri, kammageri og ravforarbejdning. Da bevaringsforholdene for organisk materiale var ringe, blev der ikke fundet hverken tekstil eller læder. Fundene omfatter endvidere 35 sceattas, som fandtes spredt i lagene. Ved handelspladsens grundlæggelse blev græstørven på den oprindelige markflade vendt om, og lige over dette lag konstateredes der spor af perlefremstilling. I den komplicerede stratigrafi (283 lag udskilt) synes aktivitetslag at veksle med afretnings-("rengørings-" )lag af fint sand. Der fandtes ingen spor af regulære huskonstruktioner, hvilket indicerer, at håndværksaktiviteterne er foregået under åben himmel omkring et ildsted, evt. beskyttet af læskærme eller lette hytter. Igennem næsten hele pladsens funktionsperiode er grænsen (grøften) mellem værkstedsparcellerne blevet respekteret, selv om de har været anvendt til skiftende aktiviteter.