This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1989-04 : Undersøgelse af dele af middelalderlig kirkegård, der ant. var taget i brug engang efter 1100-tallets midte.1983 : Rester af 1300-tals bebyggelse ødelagt af 1400-tals gruber.1963 : Ældst blandt Randers byens klostre og kirker var Vor Frue kloster med sin kirke formentlig indviet til Skt. Peter og derfor senere kaldet Vor Frue kirke og Skt. Peters kirke. Ved nedbrydning 1905 af den på kirkens plads stående bygning fandtes betydelige rester af kirken, bygget af frådsten og kridtsten, der med ret stor sikkerhed daterer kirken med dens anselige tårn til ca. 1100. Klostret var et nonnekloster for benediktinerordenen, fra ca. 1130-1140 måske et dobbeltkloster, indtil brødrene flyttede til Essenbæk. Klostret blev ophævet længe før reformationen. Allerede i begyndelsen af 1400-tallet var det i tilbagegang, bygningerne i forfald og nonnerne få i tal. På Erik af Pommerns anmodning overdrog derfor Århusbispen Ulrik 1428 klostret undtagen kirken, der blev sognekirke i byen, til kartheusermunke. Vor Frue kirkes bygninger med undtagelsen af kirken blev snart efter nedbrudt. Klosterkirken stod til ca. 1530, og i bygningerne indrettedes i de følgende år privatboliger. Tårnet blev stående som byens klokketårn til 1795, da Skt. Morten fik sit tårn.1989-02 : Ovnanlæg tilhørende det nært ved liggende benediktinernonnekloster.1988 : Museet har i forbindelse med fjernvarmearbejder foretaget enkelte profilopmålinger i den østlige del af Provstegade. KHM planlægger udgravninger når jordarbejderne foretages i den resterende del af Provstegade, da det kan berøre Vor Frue klosters østfløj, vestfløj og formodet klostergård.1990-01 : Ved kloakarbejde fremkom dele af et humant skelet.1989-10 : I forbindelse med kloakeringsarbejde undersøgtes dele af klosteret. Ligeledes en hustomt og et værksted med bronzeaffald og slagger.1988-02 : Der fremkom stenbrolægninger og gulvlag fra 1300-1350 dateret ud fra møntfund. Strategrafisk under disse fund fandtes beboelseshuse i flere faser, dateret til o. 1300 ud fra møntfund.1988-04 : Undersøgelse af to ovne/varmeanlæg dateret til 1300-tallet. Formålet var ike helt klart, måske et tøøreanlæg.1987-07 : I forbindelse med nedrivningarbejde foretoges arkæologisk undersøgelse. Der fandtes ingen anlægsspor, der med sikkerhed kunne dateres til middelalderen. Voldgraven konstateredes; fylden heri indeholdt nyere keramik 16-1700-tallet. Nogle gruber indeholdt keramik fra 1300 tallet/sen 1200-tal. Der fandtes to mønter, Erik Menved og en løsfunden halv hulpenning.1988 : Meddelelse om nedlæggelse af fjernvarme i Provstegade.1989 : 86 mønter fra en arkæologisk undersøgelse af det middelalderlige benediktinerkloster, FP 4712: 1 Svend Estridsen, Viborg, Hbg. 56 (x90). 1 "Svend Grathe, Slesvig, Hbg. 17" (x96). 2 Valdemar I, Ribe, Hbg. 55 (x95 og x122). 1 Valdemar I (?), Slesvig, Hbg. 62 (x100). 1 Valdemar II, Jylland, Hbg. 45 (x33). 1 Erik Plovpenning, Lund, Hbg. 7, MB 7(?), (x10). 1 Formentlig Christopher I, Ribe, Hbg. 5, MB 96-97 (x129). 1 Muligvis Erik Glipping, Roskilde, Hbg. 12, MB 160 (x21). 3 Erik Glipping, Nørrejylland, Hbg. 7, MB 182-83 (x114); Hbg. 13, MB 196 (x14) og Hbg.18, MB 204-5 (x62). 3 Erik Glipping, Ribe, Hbg. 2, MB 215, 220 (x31); Hbg.3, MB 222-226 (x32 og x 121). 3 Erik Glipping, Slesvig, Hbg.6, MB 257 (x15); Hbg.11, MB 262 (x91); Hbg. 14, MB 270 (x125). 3 Ubest. o. 1250-1280 (x120), c. 1260-1320 (x84) og o. 1280- 1330 (x101). 8 Erik Menved, Roskilde, Hbg.1, MB 327 (x12); Hbg.8, MB 357 (x57); Hbg.11, MB 364 (x112); Hbg.15, MB 373 (?) (x73); Hbg. 17, MB 382 (x86); Hbg.21, MB 404 (x19); Hbg.23, MB 409 (x23); Hbg.26, MB 415 (x60). 3 Erik Menved, Nørrejylland, Hbg.5, MB 430 (x34, x93 og x109). 3 Erik Menved, Ribe, Hbg.4, MB 463 (x9); Hbg.9, MB 469 (x22); Hbg.14, MB 474 (x61). 1 Muligvis Erik Menved, Ribe, Hbg.27, MB 488 (x64). 2 Erik Menved, Slesvig, Hbg.9, MB 499 (x111) og Hbg.28, MB 523 (x106). 1 Ubest., sidst i 1200-tallet (?) (x79). 3 Christopher II, Roskilde, Hbg.1, MB 540 (x88); Hbg.1, MB 545 (x105); Hbg.3, MB 554 (x35). 1 Formentlig Christopher II, Roskilde, Hbg.9, MB 571 (x72). 4 Christopher II, Sakskøbing, Hbg.3, MB 580 (x36, x71, x76 og x87). 5 Christopher II, Nørrejylland, Hbg.1, MB 587 (x68); Hbg.4, MB 592 (x27); Hbg. 11, MB 602 (x39, x55 0g x119). 2 Christopher II, Slesvig, Hbg. 12, MB 635 (x78 og x113). 3 Christopher II, Nørrejylland (?), Hbg. og MB, men LEB 3690 (x52, x59 og x70). 17 Ubest. o. 1300 (x20, x26, x29, x47-49, x51, x58, x66, x74, x80-81, x94, x97, x108, x110, x117). 1 England, sterling, Edward I-II, c.1279-1330 (x123). 3 Hamburg, hulpenning, o. 1300(?) (x40), o. 1350 (x38 og x54). 1 Halveret hulpenning, formentlig nordtysk, 1300-tallet (x37). 1 Halveret ubest. hulpenning, 1300-tallet (x124). 1 Brakteatfragment (?), 1200-tallet (?) (x41). 5 Ubest. mønt og møntfragmenter (x83, x100a, x89, x44, x115). 1 Næppe nogen mønt (x65).1988 : Ved en arkæologisk undersøgelse af det middelalderlige benediktinerkloster fremkom bl.a. en støbt bronzefigur med emalje og en kam af ben (danefæ).2017-09-03: Kort beskrivelseKlosteret tilhørte benediktinerordenen og var måske fra 1130-40 et dobbeltkloster, indtil brødrene flyttede til Essenbæk. Klosteret blev ophævet før reformationen, men kirken skal fortsat have været i brug. Om den er identisk med Skt. Peders Kirke, er en mulighed, men spørgsmålet er ikke endeligt afklaret. Derfor er kirken medtaget som en selvstændig ødekirke.Anlæggets bevaringstilstandSten/fundament/stolpehuller/grave under jordoverfladen. Hvis klosteret har haft en selvstændig kirke – og kirken altså ikke har været Skt. Peder – så er den ikke lokaliseret endnu. Større dele af navnlig klosterets nordfløj er blevet arkæologisk undersøgt.NedlæggelsestidEfter reformationen (1525-1600).Kong Frederik 1. gav i 1529 borgerne i Randers tilladelse til sammen med Skt. Laurentii Kirke at nedrive klosterkirken. De beskrives begge efter en brand i byen som “værende så godt som øde og forfaldne”. Jf. usikkerheden omtalt ovenfor kan det være, at tilladelsen i virkeligheden gik på Skt. Peders Kirke?TrusselgradTruet (byggeri og anlæg).KilderTRAPNorn, O.: Kirker og klostre i middelalderen. I Randers Købstads Historie. 1952Mikkelsen, H.: Vor Frue kloster. Et benediktinernonnekloster i Randers. 20021989-04 : Undersøgelse af dele af middelalderlig kirkegård, der ant. var taget i brug engang efter 1100-tallets midte.1983 : Rester af 1300-tals bebyggelse ødelagt af 1400-tals gruber.1963 : Ældst blandt Randers byens klostre og kirker var Vor Frue kloster med sin kirke formentlig indviet til Skt. Peter og derfor senere kaldet Vor Frue kirke og Skt. Peters kirke. Ved nedbrydning 1905 af den på kirkens plads stående bygning fandtes betydelige rester af kirken, bygget af frådsten og kridtsten, der med ret stor sikkerhed daterer kirken med dens anselige tårn til ca. 1100. Klostret var et nonnekloster for benediktinerordenen, fra ca. 1130-1140 måske et dobbeltkloster, indtil brødrene flyttede til Essenbæk. Klostret blev ophævet længe før reformationen. Allerede i begyndelsen af 1400-tallet var det i tilbagegang, bygningerne i forfald og nonnerne få i tal. På Erik af Pommerns anmodning overdrog derfor Århusbispen Ulrik 1428 klostret undtagen kirken, der blev sognekirke i byen, til kartheusermunke. Vor Frue kirkes bygninger med undtagelsen af kirken blev snart efter nedbrudt. Klosterkirken stod til ca. 1530, og i bygningerne indrettedes i de følgende år privatboliger. Tårnet blev stående som byens klokketårn til 1795, da Skt. Morten fik sit tårn.1989-02 : Ovnanlæg tilhørende det nært ved liggende benediktinernonnekloster.1988 : Museet har i forbindelse med fjernvarmearbejder foretaget enkelte profilopmålinger i den østlige del af Provstegade. KHM planlægger udgravninger når jordarbejderne foretages i den resterende del af Provstegade, da det kan berøre Vor Frue klosters østfløj, vestfløj og formodet klostergård.1990-01 : Ved kloakarbejde fremkom dele af et humant skelet.1989-10 : I forbindelse med kloakeringsarbejde undersøgtes dele af klosteret. Ligeledes en hustomt og et værksted med bronzeaffald og slagger.1988-02 : Der fremkom stenbrolægninger og gulvlag fra 1300-1350 dateret ud fra møntfund. Strategrafisk under disse fund fandtes beboelseshuse i flere faser, dateret til o. 1300 ud fra møntfund.1988-04 : Undersøgelse af to ovne/varmeanlæg dateret til 1300-tallet. Formålet var ike helt klart, måske et tøøreanlæg.1987-07 : I forbindelse med nedrivningarbejde foretoges arkæologisk undersøgelse. Der fandtes ingen anlægsspor, der med sikkerhed kunne dateres til middelalderen. Voldgraven konstateredes; fylden heri indeholdt nyere keramik 16-1700-tallet. Nogle gruber indeholdt keramik fra 1300 tallet/sen 1200-tal. Der fandtes to mønter, Erik Menved og en løsfunden halv hulpenning.1988 : Meddelelse om nedlæggelse af fjernvarme i Provstegade.1989 : 86 mønter fra en arkæologisk undersøgelse af det middelalderlige benediktinerkloster, FP 4712: 1 Svend Estridsen, Viborg, Hbg. 56 (x90). 1 "Svend Grathe, Slesvig, Hbg. 17" (x96). 2 Valdemar I, Ribe, Hbg. 55 (x95 og x122). 1 Valdemar I (?), Slesvig, Hbg. 62 (x100). 1 Valdemar II, Jylland, Hbg. 45 (x33). 1 Erik Plovpenning, Lund, Hbg. 7, MB 7(?), (x10). 1 Formentlig Christopher I, Ribe, Hbg. 5, MB 96-97 (x129). 1 Muligvis Erik Glipping, Roskilde, Hbg. 12, MB 160 (x21). 3 Erik Glipping, Nørrejylland, Hbg. 7, MB 182-83 (x114); Hbg. 13, MB 196 (x14) og Hbg.18, MB 204-5 (x62). 3 Erik Glipping, Ribe, Hbg. 2, MB 215, 220 (x31); Hbg.3, MB 222-226 (x32 og x 121). 3 Erik Glipping, Slesvig, Hbg.6, MB 257 (x15); Hbg.11, MB 262 (x91); Hbg. 14, MB 270 (x125). 3 Ubest. o. 1250-1280 (x120), c. 1260-1320 (x84) og o. 1280- 1330 (x101). 8 Erik Menved, Roskilde, Hbg.1, MB 327 (x12); Hbg.8, MB 357 (x57); Hbg.11, MB 364 (x112); Hbg.15, MB 373 (?) (x73); Hbg. 17, MB 382 (x86); Hbg.21, MB 404 (x19); Hbg.23, MB 409 (x23); Hbg.26, MB 415 (x60). 3 Erik Menved, Nørrejylland, Hbg.5, MB 430 (x34, x93 og x109). 3 Erik Menved, Ribe, Hbg.4, MB 463 (x9); Hbg.9, MB 469 (x22); Hbg.14, MB 474 (x61). 1 Muligvis Erik Menved, Ribe, Hbg.27, MB 488 (x64). 2 Erik Menved, Slesvig, Hbg.9, MB 499 (x111) og Hbg.28, MB 523 (x106). 1 Ubest., sidst i 1200-tallet (?) (x79). 3 Christopher II, Roskilde, Hbg.1, MB 540 (x88); Hbg.1, MB 545 (x105); Hbg.3, MB 554 (x35). 1 Formentlig Christopher II, Roskilde, Hbg.9, MB 571 (x72). 4 Christopher II, Sakskøbing, Hbg.3, MB 580 (x36, x71, x76 og x87). 5 Christopher II, Nørrejylland, Hbg.1, MB 587 (x68); Hbg.4, MB 592 (x27); Hbg. 11, MB 602 (x39, x55 0g x119). 2 Christopher II, Slesvig, Hbg. 12, MB 635 (x78 og x113). 3 Christopher II, Nørrejylland (?), Hbg. og MB, men LEB 3690 (x52, x59 og x70). 17 Ubest. o. 1300 (x20, x26, x29, x47-49, x51, x58, x66, x74, x80-81, x94, x97, x108, x110, x117). 1 England, sterling, Edward I-II, c.1279-1330 (x123). 3 Hamburg, hulpenning, o. 1300(?) (x40), o. 1350 (x38 og x54). 1 Halveret hulpenning, formentlig nordtysk, 1300-tallet (x37). 1 Halveret ubest. hulpenning, 1300-tallet (x124). 1 Brakteatfragment (?), 1200-tallet (?) (x41). 5 Ubest. mønt og møntfragmenter (x83, x100a, x89, x44, x115). 1 Næppe nogen mønt (x65).1988 : Ved en arkæologisk undersøgelse af det middelalderlige benediktinerkloster fremkom bl.a. en støbt bronzefigur med emalje og en kam af ben (danefæ).2017-09-03: Kort beskrivelseKlosteret tilhørte benediktinerordenen og var måske fra 1130-40 et dobbeltkloster, indtil brødrene flyttede til Essenbæk. Klosteret blev ophævet før reformationen, men kirken skal fortsat have været i brug. Om den er identisk med Skt. Peders Kirke, er en mulighed, men spørgsmålet er ikke endeligt afklaret. Derfor er kirken medtaget som en selvstændig ødekirke.Anlæggets bevaringstilstandSten/fundament/stolpehuller/grave under jordoverfladen. Hvis klosteret har haft en selvstændig kirke – og kirken altså ikke har været Skt. Peder – så er den ikke lokaliseret endnu. Større dele af navnlig klosterets nordfløj er blevet arkæologisk undersøgt.NedlæggelsestidEfter reformationen (1525-1600).Kong Frederik 1. gav i 1529 borgerne i Randers tilladelse til sammen med Skt. Laurentii Kirke at nedrive klosterkirken. De beskrives begge efter en brand i byen som “værende så godt som øde og forfaldne”. Jf. usikkerheden omtalt ovenfor kan det være, at tilladelsen i virkeligheden gik på Skt. Peders Kirke?TrusselgradTruet (byggeri og anlæg).KilderTRAPNorn, O.: Kirker og klostre i middelalderen. I Randers Købstads Historie. 1952Mikkelsen, H.: Vor Frue kloster. Et benediktinernonnekloster i Randers. 2002