This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events:
1983-07-01: I forbindelse med anmeldelse og efterfølgende undersøgelse af et område med ild-/kogegruber (131211-75) gav lodsejeren oplysninger om fundstedet for Fårdalfundet. Han mente det var gjort på sydsiden af markvejen Fårdalgård, der skærer banen. I området graves grus.Det kunne iagttages, at et område på ca. 9x3,5m langs sydsiden af markvejen og ca. 23,5m øst for jernbanen var muldafrømmet og kun i begrænset omfang afgravet. Her kunne ikke ses anlægsspor.Lodsejeren oplyste, at han tæt på dette område havde fundet en spandfuld skår og nogle ildsprængte sten, som han forærede til museet (registreret under 131211-75). 1926-07 : Efter anmeldelse fra en ingeniør ved banearbejdet besøgte museumsinspektør Hans Kjær fundstedet, afhørte de involverede arbejdsmænd om fundomstændighederne og sørgede for, at genstandene blev afsendt til Nationalmuseet. I dusør udbetaltes 500 kr., som deltes mellem finderen og formanden.2013-08 : Registrering af fund med spor efter bronzestøbning. Fårdalfundet rummer bronzeklumper/støberester af bronze, der viser relation til bronzestøbning. Brudstykker af genstande og blandingen af (gamle) slidte og (nye) ubrugte(?) genstande kan måske også ses i denne kontekst.1926-07-13: Fundet blev gjort i forbindelse med anlæggelse af jernbanen mellem Viborg og Hobro i sommeren 1926. "Fundet skete ... ved at grave Grus ca. 15m fra jernbanelinien paa Matr. Nr. 2a af Faardal, Viskum sogn. Banen passerer her en Grusrygning kaldet Krummedige beliggende mellem en Dal i Vest, Krygeldal, og en smal Dal i Øst, Ringsdal, hvis østre Side begrænses af en ny Banke. Rygningens østre Side er meget stejl, saaledes at den absolut ikke egner sig for Færdsel. Stedet ligger midt på Rygningen og noget nær lige langt ca 12m fra dens Top og fra Dalens Bund ...". Fundet blev gjort af arbejdsmand A. Petersen. Han tilkaldte sin formand, som bekræftede ham i, at der var tale om noget værdifuldt, og sammen fik de fremdraget fundet. Ca. ½ m under overfladen stod to hængekar side om side med åbningerne opad. Det mindste af karrene var anbragt nogle cm dybere end det største, således at dets rand gik ind under randen på det store hængekar. Efter det oplyste havde alle fundets øvrige bronzegenstande ligget i hængekarrene, mens et delvist bevaret læderbælte med bronzestifter havde stået helt tæt op til dem. Om bæltet havde gået hele vejen rundt om hængekarrene, havde arbejderne ikke bemærket. Faardal-fundet omfatter ud over de nævnte genstande en bæltetutulus, en halsring med skibsfigurer på de ovale endeplader, to manchetarmringe, to spiralarmringe, en armring med en øsken, en stangknap, en skyder og et endebeslag med kæder og rasleblik til læderbæltet, en dragtnål, en syl, to amuletgemmer af bark og harpiks, en støberest (bronze) og nogle stumper skind. Det mest bemærkelsesværdige er dog en lille samling figurer, 5-15 cm høje, bestående af: et nærmest U-formet stykke, der ender i to dyrehoveder, hvoraf det ene har horn, og med en fugl i bunden; to lignende, men enkelte dyrehoveder, begge med horn; en slangefigur samt en knælende kvindefigur iført snoreskørt og med nøgen overkrop. Alle figurerne har været beregnet til fastgøring på en anden genstand, sandsynligvis en skibsmodel. Faardal-fundet tilhører yngre bronzealder, periode V.
