This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1968 : Ændring i vejforløbet vest for gården. Stenen fandtes i den forbindelse under den gamle vejbelægning.1980-07-23: Højde: 1,15 m + iflg. ejeren, J.Krogh, ca. 40 cm under jord. Største planmål: 1,50 x 0,95 m. Rødlig grovkornet granit, der især i Ø-enden forvitrer. I stenens ret smalle, vestflade ses 4 store, dybe skålgruber + mange små. I den dårlige belysning optaltes 25-30 stk. Diam. på de store huller ca. 6 cm. Dybde ca. 1,5 cm.I dag står stenen i vejrabatten udenfor og lidt vestligt for gården (Daltoftegård). Ifgl. ejeren: Da der for ca. 12 år siden foretoges ændring i vejforløbet vest for gården, fandtes under den gamle vejbelægning denne sten. Ejerne var interesseret i at få den opstillet ved sin gård. Føreren af gummigeden, der fragtede den derhen, anslog vægten til 2200 kg. Det vides ikke hvornår og hvorfra stenen er kommet, da den fandt anvendelse som vejfundament.1980-07-29: Sten med skåltegn. Journr. 3249/80.2012-05-09: Sten med skaaltegn. 1,35 m lang, 1,1 m bred, 0,95 m høj over jord. 36 skaaltegn paa vestvendt side, 3,5-9 cm diameter, 0,4-2,8 cm dybe. Stenes oprindelige placering er ukendt. Beliggende 1,5 m fra offentlig vej.Sagn: "Offerstenen i Langet. I 1624 laa der i Langet by (Østofte sogn) en mægtig stor Sten, om hvilket Sagnet fortalte, at den i den hedenske Tid benyttedes som Offersted. Da Egnen blev kristnet brugtes den som Alterbord, indtil Østofte kirke blev bygget. Mange Aar senere ville en Præst ved Navn Hr. Peder flytte den til Præstegaarden. 6 Heste blev spændt for; men hvor meget de end slæbte, formaaede de dog ikke at slæbe den længere end til Enden af Byen. Man forstod da, at der var Troldom med i Spillet, og bestemte sig for at slæbe Stenen tilbage til sit gamle Sted, og da var Stenen saa let at to Stude med Lethed kunde slæbe den." Svend Jørgensen i Lolland Falsters Historiske Samfunds Aarbog for 1922, side 144.Det vides ikke om sagnet er knyttet til netop denne sten eller en anden stor og nu forsvunden sten1968 : Ændring i vejforløbet vest for gården. Stenen fandtes i den forbindelse under den gamle vejbelægning.1980-07-23: Højde: 1,15 m + iflg. ejeren, J.Krogh, ca. 40 cm under jord. Største planmål: 1,50 x 0,95 m. Rødlig grovkornet granit, der især i Ø-enden forvitrer. I stenens ret smalle, vestflade ses 4 store, dybe skålgruber + mange små. I den dårlige belysning optaltes 25-30 stk. Diam. på de store huller ca. 6 cm. Dybde ca. 1,5 cm.I dag står stenen i vejrabatten udenfor og lidt vestligt for gården (Daltoftegård). Ifgl. ejeren: Da der for ca. 12 år siden foretoges ændring i vejforløbet vest for gården, fandtes under den gamle vejbelægning denne sten. Ejerne var interesseret i at få den opstillet ved sin gård. Føreren af gummigeden, der fragtede den derhen, anslog vægten til 2200 kg. Det vides ikke hvornår og hvorfra stenen er kommet, da den fandt anvendelse som vejfundament.1980-07-29: Sten med skåltegn. Journr. 3249/80.2012-05-09: Sten med skaaltegn. 1,35 m lang, 1,1 m bred, 0,95 m høj over jord. 36 skaaltegn paa vestvendt side, 3,5-9 cm diameter, 0,4-2,8 cm dybe. Stenes oprindelige placering er ukendt. Beliggende 1,5 m fra offentlig vej.Sagn: "Offerstenen i Langet. I 1624 laa der i Langet by (Østofte sogn) en mægtig stor Sten, om hvilket Sagnet fortalte, at den i den hedenske Tid benyttedes som Offersted. Da Egnen blev kristnet brugtes den som Alterbord, indtil Østofte kirke blev bygget. Mange Aar senere ville en Præst ved Navn Hr. Peder flytte den til Præstegaarden. 6 Heste blev spændt for; men hvor meget de end slæbte, formaaede de dog ikke at slæbe den længere end til Enden af Byen. Man forstod da, at der var Troldom med i Spillet, og bestemte sig for at slæbe Stenen tilbage til sit gamle Sted, og da var Stenen saa let at to Stude med Lethed kunde slæbe den." Svend Jørgensen i Lolland Falsters Historiske Samfunds Aarbog for 1922, side 144.Det vides ikke om sagnet er knyttet til netop denne sten eller en anden stor og nu forsvunden sten