-
Setesdalsvegen som rideveg (Vestre Fjellmannsvegen), Vedbrannsåsen
Hôlveg, offentleg rideveg, i allmenn bruk til 1833, merka som turløype i 1991. -
Setesdalsvegen som rideveg, alternativ omveg av Fjellmannsvegen, Bròtane
Hôlveg, forbedra for skogsdrift med hest. I bruk som alternativ omveg av Fjellmannsvegen (lokalt og når dei ikkje rodde mellom Kile og Fennefoss) fram til 1841, brukt som... -
Setesdalsvegen som rideveg, alternativ omveg av Fjellmannsvegen, Brudledheia
Trakk over nokså snaue berg, markert med knyllingar (vegvisersteinar) over Brudledheia og markert med vegvisarrøyser nord for Brudledheia. Brukt lokalt og når dei ikkje rodde... -
Sirdalsvegen som rideveg, Eigeland - Grøneli
Rideveg, i bruk frå 1848 til 1871. -
Sirdalsvegen som rideveg, Bjunes
Rideveg, opprusta til sledeveg 1845-1855, i bruk til 1862. -
Sirdalsvegen som rideveg, Homplandskleiva - Varpemyra
Rideveg, opprusta til sledeveg i 1845-1855, i bruk til 1862. -
Sirdalsvegen som rideveg
Rideveg, i bruk til 1865. -
Sirdalsvegen som rideveg, Grøneli - Dorga
Rideveg, i bruk til 1871. -
Drifte- og stølsveg
Krøterhandlarar dreiv krøterdrifter langs denne vegen frå Bjerkreim til drifteheiane mellom Eiken og Åseral. Drivarane rodde og krøterdrifta sumde frå Virag over Sirdalsvatnet... -
Drifte- og stølsveg
Krøterhandlarar dreiv krøterdrifter langs denne vegen frå Bjerkreim til drifteheiane mellom Eiken og Åseral. Drivarane rodde og krøterdrifta sumde frå Virag over Sirdalsvatnet... -
Drifte- og stølsveg
Krøterhandlarar dreiv krøterdrifter langs denne vegen frå Bjerkreim til drifteheiane mellom Eiken og Åseral. Drivarane rodde og krøterdrifta sumde frå Virag over Sirdalsvatnet... -
Drifte- og stølsveg
Krøterhandlarar dreiv krøterdrifter langs denne vegen frå Bjerkreim til drifteheiane mellom Eiken og Åseral. Drivarane rodde og krøterdrifta sumde frå Virag over Sirdalsvatnet... -
Drifte- og stølsveg
Krøterhandlarar dreiv krøterdrifter langs denne vegen frå Bjerkreim til drifteheiane mellom Eiken og Åseral. Drivarane rodde og krøterdrifta sumde frå Virag over Sirdalsvatnet... -
Sirdalsvegen som rideveg, Bjunesura
Rideveg, opprusta til sledeveg i 1845-1855, i bruk til 1862. -
Sirdalsvegen som rideveg, Lunde - Storli
Rideveg, planert til sledeveg i 1845-1855 med 1,8 m brei planering, i bruk til 1871. Skuleborn gjekk denne vegen for moro så seint som i 1940-åra. Nå er han attgrodd av lyng og... -
Sirdalsvegen som rideveg, Lunde - Storli
Rideveg, planert til sledeveg i 1845-1855 med 1,8 m brei planering, i bruk til 1871. Skuleborn gjekk denne vegen for moro så seint som i 1940-åra. Nå er han attgrodd av lyng og... -
Sirdalsvegen som rideveg, Lunde - Storli
Rideveg, planert til sledeveg i 1845-1855 med 1,8 m brei planering, i bruk til 1871. Skuleborn gjekk denne vegen for moro så seint som i 1940-åra. Nå er han attgrodd av lyng og... -
Sirdalsvegen som rideveg, Storli - Skredånè bru
Rideveg (sledeveg), bygd 1848, i bruk til 1871. Der låg bru over Skreånè, men ho er seinare blitt teken av flaum. -
Sirdalsvegen som rideveg, Skredånè bru
Rideveg, bygd 1848, i bruk til 1871. -
Setesdalsvegen som rideveg (Fjellmannsvegen), Skyllingsheia nord
Frå Krossmyr (i bytet Einstabland / Eikeland) går vegen over myr, deretter oppbygd med ei lita borg, deretter over berg med ei vegvisarrøys (gravrøys?) på venstre (vestre) side,...
