This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1899 : Herfra Musæets Numrene B 7043-57. Journal Nr. 349/1899.1899-06-21: Spørgsmålet om godtgørelse for fundet udviklede sig dramatisk og førte til politiforhør af tjenstekarl Jacob Jockumsen og en tjenestedreng, der havde deltaget i arbejdet og nu gjorde krav på en del af pengene. Sagen endte med, at beløbet blev delt imellem de to.1899-06 : Da tjenestekarl Jacob Jockumsen i sommeren 1899 var ved at grave tørv i sin husbonds tørvemose, stødte han på et lerkar, der lå oven på en sten. Lerkarret indeholdt en samling bronzesmykker, som han med det samme var klar over var oldsager. Han tog dem op af lerkarret, og den lokale dyrlæge, som havde forstand på den slags, blev tilkaldt. Fundet bestod bl.a. af to hængekar, der havde ligget med åbningerne mod hinanden. I det nederste af dem lå tre brede armringe med vedhæng, to bøjlefibler, fire spiralarmringe og en lille spiralring, og uden om hængekarret stod to halsringe på højkant. Lerkarret gik i stykker, da man forsøgte at fjerne nogle rødder og andre plantedele fra det. Fundet, der er fra yngre bronzealder (periode V), blev gjort ca. 8 m fra land, på sandbunden under tørven. Knap 2 m nord for bronzesagerne, ca. 25 cm under overfladen, fandtes nogle stykker af en ulden, vævet trøje og to årer, som splintredes og smuldrede under gravearbejdet. Disse genstande havde ikke forbindelse med bronzealderfundet, men stammer sandsynligvis fra ældre jernalder. Tidligere var der i samme mose fundet et stykke træ, der lignede forstavnen og kølen til en båd. Det hele, undtagen årene og det fomodede bådtræ, indsendtes til Nationalmuseet af dyrlæge Wollesen, efter at denne havde forsikret finderen om, at han ville få lige så meget i dusør, som han kunne hos en "omstrejfende opkøber".1899-11-14: En analyse af den udtagne tørveprøve viste, at mosen aldrig havde været en åben sø, men altid så tør, at der kunne gro hedelyng på overfladen.1899-07-10: Maleren og arkæologen G.V. Blom besigtigede kort efter fundstedet og udtog en tørveprøve til botanisk analyse.1899 : Herfra Musæets Numrene B 7043-57. Journal Nr. 349/1899.1899-06-21: Spørgsmålet om godtgørelse for fundet udviklede sig dramatisk og førte til politiforhør af tjenstekarl Jacob Jockumsen og en tjenestedreng, der havde deltaget i arbejdet og nu gjorde krav på en del af pengene. Sagen endte med, at beløbet blev delt imellem de to.1899-06 : Da tjenestekarl Jacob Jockumsen i sommeren 1899 var ved at grave tørv i sin husbonds tørvemose, stødte han på et lerkar, der lå oven på en sten. Lerkarret indeholdt en samling bronzesmykker, som han med det samme var klar over var oldsager. Han tog dem op af lerkarret, og den lokale dyrlæge, som havde forstand på den slags, blev tilkaldt. Fundet bestod bl.a. af to hængekar, der havde ligget med åbningerne mod hinanden. I det nederste af dem lå tre brede armringe med vedhæng, to bøjlefibler, fire spiralarmringe og en lille spiralring, og uden om hængekarret stod to halsringe på højkant. Lerkarret gik i stykker, da man forsøgte at fjerne nogle rødder og andre plantedele fra det. Fundet, der er fra yngre bronzealder (periode V), blev gjort ca. 8 m fra land, på sandbunden under tørven. Knap 2 m nord for bronzesagerne, ca. 25 cm under overfladen, fandtes nogle stykker af en ulden, vævet trøje og to årer, som splintredes og smuldrede under gravearbejdet. Disse genstande havde ikke forbindelse med bronzealderfundet, men stammer sandsynligvis fra ældre jernalder. Tidligere var der i samme mose fundet et stykke træ, der lignede forstavnen og kølen til en båd. Det hele, undtagen årene og det fomodede bådtræ, indsendtes til Nationalmuseet af dyrlæge Wollesen, efter at denne havde forsikret finderen om, at han ville få lige så meget i dusør, som han kunne hos en "omstrejfende opkøber".1899-11-14: En analyse af den udtagne tørveprøve viste, at mosen aldrig havde været en åben sø, men altid så tør, at der kunne gro hedelyng på overfladen.1899-07-10: Maleren og arkæologen G.V. Blom besigtigede kort efter fundstedet og udtog en tørveprøve til botanisk analyse.