This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events:
1981-11-26: Voldsted, hvoraf alene borgbanken men ikke de omgivendemarkante grave er fredet. Graven har et på ydersidenuregelmæssigt forløb og bør opmåles med instrument. Dissebør også omfattes af fredning.Borgbanken er næsten kvadratisk med lodrette sider sat medkampesten.Borgbanken - spec. kanterne - tilgroet. I graven står p.t.vand. Ej muligt at måle.På borgbankens ujævne, opgravede overflade ses sparsommebygningsrester.Beøgende har kun adgang til borgbanken ved at kravle op overmuren i NØ-hjørnet. Denne nedbrydes herved.Ordentlig adgang bør etableres!Borgbanken bør ryddes for uheldig tilgroning.Kunne ved pleje og skiltning blive en turist-attraktion. Seværdighedsforklaring Ligger i stort turistområde ved hovedfærdselsåre.P.g.a. tilstand stort set uset og ukendt af de forbikørende.**********2.10.86:Firesidet, rektangulær borgbanke omgivet af en ca. 20-30 cm.bred, indtil ca. 4 m. dyb voldgrav. Denverdenshjørneorienterede borgbanke står i indtil ca. 3,5m.'s højde over voldgravens nuv. bundniveau, med en indtil 2m. høj kampestens fodmur hele vejen rundt.En vejdæmning fører tværs over den S-lige grav tilborgbankens SV-hjørne. Dæmningens stensætning er intakt påØ-siden, men næsten totalt fjernet i V.Borgbanken har hjørnebastioner i NV, NØ og SØ. På topfladenses de stensatte (kælder-) mure af to ca. 10 m. brede,Ø/V-orienterede bygninger forløbende i næsten hele bankenslængde, men rykket 7-8 m. ind på banken. I V ses(fundament af ?) en tilsvarende mur, der dog ikke har nogetsikkert erkendbart modstykke og derfor ikke umiddelbart kantilskrives en egentlig bygning, men som kunne være enenkeltmur, der har aflukket det trefløjede gårdkompleks i V.Banken fremstår nydeligt efter nylig pleje (rydning afsmåkrat) med markante, store træer. Banken kreaturafgræsses.Voldgravens ydre kant er (især i V) noget nedslidt.Lodsejeren oplyser, at der er "ca. en halv meter mudder,derunder rent sand" i voldgraven. Han er interesseret i atfå den oprenset ved Fredningsstyrelsens mellemkomst, da hanmener, at anlægget som helhed vil vinde derved.Voldstedet besøges af en del turister. Ejeren har intetherimod.Bør opmåle (er vistnok sket i efteråret 1986).JGBBevoksning: 1981: Græs og Løvtræer1891 : Slottet, som det i daglig Tale bestandig kaldes af Omegnens Beboere, ligger ved en Indvig eller den inderste Ende af en Engstrækning der ender her med stærkt Væld under Bakkerne. Borgen har været bygget paa en sammenkastet Plads, der er fremkommet ved, at Fylden fra Gravene, der med en Bundbrede af c 48' strække sig Nord, Vest og Syd og et lille Stykke mod Sydøst om Slottet, er kastet op paa en firsidet Plads 208' paa hver Side omsat med en Steenstabling, der fra Voldgravenes Bund hæver sig lodret indtil 6 a 7½'. Steenstablingen bestaar af store Steen i naturlig Skikkelse og opsat som et Steendige uden nogen Udmuring med Kalk. Ved A fandtes indtil for nogle Aar tilbage Rester af de Pæle, hvorpaa Broen hvilede. B.B.B.B betegner Borgpladsens Grændse eller den omtalte Steenstabling af 6 a 7' Højde. C.C.C.C. ere 4 fremspringende Udbygninger paa Pladsen, saaledes anlagte, at fra hver Plads kan en Side [af] Anlæget bestryges paa langs. Hver Udbygning er 32' bred og 10' lang. D.D.D.D er Graven fra 46-48' vid i Bunden, der nu er en dejlig Engvandet [?] med det i Graven udspringende Voldvand. Mod Øst er Pladsen omgivet af en sumprig Eng. Ved E sees Rester af Borgens sydlige Fløj. Murresterne staa endnu enkelte Steder til en Højde af 4-6' bestaaende af Mursteen udvendig og alt Slags Udfylding indvendig, og de bære saaledes Spor af høj Ælde. Bygningen har en Længde af 120' og en Brede af 23' hvilket ogsaa tyder paa Ælde. Ved F, altsaa lige for Broen, har været et Taarn 16' paa den ene Led og 14' paa den anden. G den nordlige Fløj synes at have været 160' lang og 32' bred. Her kan ikke sees Spor af ældgammel Bygningsmaade, ligesom ogsaa Murenes fuldstændige Forsvinden taler for, at denne Fløj er af nyere Oprindelse, og altsaa har indeholdt mere brugbart Materiale. Ved H sees Rester af en Muur, der synes at have dannet en Forbindelse mellem Fløjene, dog er der mod Sydvest en oprindelig Aabning c 28' bred. I er en 16' bred Gang uden om alle Bygninger. K er Gaardpladsen og er omtrent 5' højere end den under I omtalte Gang. Ved L er der i den senere Tid udført en Deel Fyld og derved er der dannet en Overkjørsel til Slotsholmen. Hele Pladsen undtagen en Aabning mellem Fløjene er ligesom Skraaningerne paa den anden Side af Graven begroet med Buske og unge Træer, saa det hele Parti danne et smukt og interessant Sted med en herlig Udsigt til Havet. Stedslige Sagn melder, at i gamle Dage boede her en stor og mægtig Sørøver. En rig Mand, der hed Kaj Lykke ejede senere Slottet, og da han og Dronningen vare mere gode Venner, end de maatte, flygtede Dronningen bort med ham til Slottet. Da det om kort Tid kom ud mellem Folk, og Kongen hørte, at hun var her, kom han herover fra København med en stor Hær. Han erobrede Slottet, som han lagde øde, tog sin Dronning med sig; men Kaj Lykke maatte gaa i Landflygtighed. Et andet Sagn fortæller, at Dronningen ikke kunde være i Fred for Kaj Lykke, hvorfor Kongen lod ham henrette og brød hans Slot ned. Sagnet gjengives paa flere Maader. Steen fra Skovgaarde Slot sees endnu i flere Bygninger rundt om i Egnen, og endnu levende Folk fortælle, hvorledes deres forældre hentede Steen i Læssevis der. Først hentede Bønderne altid Læs om Natten; men da Herremanden ogsaa hentede Læs efter Læs, saa hentede Bønderne Steen til enhver Tid, og saaledes hjalp de hinanden troligt og aabenlyst saalænge, der var noget at hente.Bevoksning: 1981: Græs og Løvtræer2012-09-12: Skovgårde voldsted. Fortidsmindet blev fundet som beskrevet. Gravene er idag tilgroede. Adgangsvej mod SV som beskrevet ved nyberejsningen. FM-sten på banken. Bevokset med nogle løvtræer samt græs. Velplejet. Synlig fra offentlig vej. 2002-11-13: Tilstandsvurdering 2002 af murværk mm.2007-11-15: Tilstandsvurdering 2007 af murværk mm.
