This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1959-01-05: Sb. 22.01.03-42.Avisudklip af d. 5/1 1959 fra Der Nordschleswiger om "Die Kapelle von Hillingstede - Ist beim Gut Aarup das Fundament der zweiten Kirche Enstedts gefunden?".0000 : Kapeltomt. Undersøgt ved N.M. 2 (arkitektstuderende Blanche Holm) i 1965. Fundament af gotisk kapel med skib på ca. 21 x 22 m med 4 søjler, og kor på 12 x 17m (alle mål udvendige) med tresidet afslutning. Spor af ældre bygning på skibets plads.1959 : N02 461/59; N02 979/60; N02 341/61; N02 675/62. Sb. 22.01.03-42. NM D 351-356/1959.Div. korresp., fredningspapirer, avisudklip, udgravningsberetning for 1959 mv. af 1959-62 ang. Aarup kapeltomt. Sb. 22.01.03-42.1964 : N02 695/64; N02 74/65; N02 769/66; N02 612/67. Sb. 22.01.03-42. NM D 3824/1966; NM D 3919/1966.Div. korresp., regnskaber, fundlister, fredningspapirer, avisudklip mv. af 1964-67 ang. Aarup kapeltomt. Sb. 22.01.03-42.[M.C.O. 2015 - udgravningsberetning for NM's undersøgelser i 1965 blev ikke fundet.]1965-05-30: Sb. 22.01.03-42.Avisudklip af d. 30/5 1965 fra Jyske Tidende om "Sct. Annas helligdom tilintetgjort af hævngerrige bønder? Mange spørgsmålstegn ved det kolosale valfarts-kapel, Nationalmuseets folk er i færd med at udgrave i Årup nær Åbenrå".1959-07-09: N02 675/62; N02 461/59. Sb. 22.01.03-42.I anledning af udgivelsen af værket Danmarks Kirker for Aabenraa amt, foranledigede Nationalmuseets 2.afdeling en undersøgelse af en formodet kirketomt i Aarup (Ensted sogn), hvor husmand Peter Todsen på sin mark havde frilagt nogle kampestensfundamenter. Efter en besigtigelse af stedet konstaterede museumsinspektør Hans Stiesdal, at der sandsynligvis var tale om et kirkebyggeri, og den 9.7.59 startede undertegnede på en udgravning, der havde til formål i løbet af en halv snes dage at lokalisere og bestemme karakteren af kirkens plan.Efter 10 dages udgravning kunne det fastslås, at der var tale om et kirkebyggeri af usædvanlig karakter og dimension. Kirketomten lod sig ikke begrænse til pågældende mark, men fortsatte ind under et T-formet vejkryds og videre ud på de omliggende marker. Trods sin uheldige beliggenhed midt i vejkrydset lykkedes det at fritlægge bygningens samtlige hjørner, således at hoveddispositionen i bygningsanlæget kunne fastlægges. Efter at museumsinspektør Erik Skov havde besøgt stedet, bestemte man at fortsætte udgravningen og frilægge så meget af bygningen som det var muligt på grund af vejene.Den 18-8-59 afsluttedes udgravningen, og det endelige resultat udviser, at bygningen har bestået af et skib og kor af gotisk form. Skibet er kvadratisk og størrelsen er ca. 21 x 22 m i udvendig mål (målene angivet ved kampestensfundamenterne). På sydmuren er 4 stræbepiller, der ligger med en fast indbyrdes afstand på ca. 4,30 m, således at den vestligste og den østligste pille ligger i forlængelse af skibets vest- og østmur. Symmetrisk med sydmueren ligger nordmuren fritlagt med 3 piller, idet den næstøstligste pille må formodes at ligge under vejen. På vestmuren 4 piller, dog ikke i samme system som på nord- og sydmur. De to midterste piller er trukket ud mod hjørnerne således, at de er anbragt i forlængelse af korets nord- og sydmur. Det indvendige kirkerum har været forsynet med 4 søjler, alle bestemt af stræbepillernes placering, og hvoraf det var muligt at frilægge de to sydligste. Anlæget har således været treskibet, med et skib i forlængelse af koret og to forholdsvis smalle sideskibe. Mod skibets østmur, der ikke er forsynet med stræbepiller, ligger koret, der måler 12 x 17 m (stadig i udvendig mål). Koret har en tresidet afslutning med 4 udvendige hjørnepiller, hvoraf de tre nordligste kunne fritlægges. Midt på korets nordmur er anbragt en stræbepille, således at man i koret bevarer den samme fagdeling mellem pillernes som i skibet. Hele korets sydmur er beliggende under vejen.... [Fortsætter]31/10 1959J. Blache HolmVedlagt sagen:Udgravningsdokumentation i form af snit- og plantegninger.Korresp. af d. 30/8 1959 ml. Seminarieadjunkt H.V. Gregersen, Haderslev, og N02.Lister over møntfund: F.P. 2876 og F.P. 2634. Ovennævnte mønter er fundet ved NM'II's undersøgelse af ruinerne af Årup kapel i sommeren 1965. De med + mærkede mønter er indlagte, nogle af dem fotograferede.2002-01-14: Senmiddelalderligt valfartskapel, viet Skt. Anna, nedrevet ved reformationen. Ligger som en lille park ved et vejkryds.1959-01-05: Sb. 22.01.03-42.Avisudklip af d. 5/1 1959 fra Der Nordschleswiger om "Die Kapelle von Hillingstede - Ist beim Gut Aarup das Fundament der zweiten Kirche Enstedts gefunden?".0000 : Kapeltomt. Undersøgt ved N.M. 2 (arkitektstuderende Blanche Holm) i 1965. Fundament af gotisk kapel med skib på ca. 21 x 22 m med 4 søjler, og kor på 12 x 17m (alle mål udvendige) med tresidet afslutning. Spor af ældre bygning på skibets plads.1959 : N02 461/59; N02 979/60; N02 341/61; N02 675/62. Sb. 22.01.03-42. NM D 351-356/1959.Div. korresp., fredningspapirer, avisudklip, udgravningsberetning for 1959 mv. af 1959-62 ang. Aarup kapeltomt. Sb. 22.01.03-42.1964 : N02 695/64; N02 74/65; N02 769/66; N02 612/67. Sb. 22.01.03-42. NM D 3824/1966; NM D 3919/1966.Div. korresp., regnskaber, fundlister, fredningspapirer, avisudklip mv. af 1964-67 ang. Aarup kapeltomt. Sb. 22.01.03-42.[M.C.O. 2015 - udgravningsberetning for NM's undersøgelser i 1965 blev ikke fundet.]1965-05-30: Sb. 22.01.03-42.Avisudklip af d. 30/5 1965 fra Jyske Tidende om "Sct. Annas helligdom tilintetgjort af hævngerrige bønder? Mange spørgsmålstegn ved det kolosale valfarts-kapel, Nationalmuseets folk er i færd med at udgrave i Årup nær Åbenrå".1959-07-09: N02 675/62; N02 461/59. Sb. 22.01.03-42.I anledning af udgivelsen af værket Danmarks Kirker for Aabenraa amt, foranledigede Nationalmuseets 2.afdeling en undersøgelse af en formodet kirketomt i Aarup (Ensted sogn), hvor husmand Peter Todsen på sin mark havde frilagt nogle kampestensfundamenter. Efter en besigtigelse af stedet konstaterede museumsinspektør Hans Stiesdal, at der sandsynligvis var tale om et kirkebyggeri, og den 9.7.59 startede undertegnede på en udgravning, der havde til formål i løbet af en halv snes dage at lokalisere og bestemme karakteren af kirkens plan.Efter 10 dages udgravning kunne det fastslås, at der var tale om et kirkebyggeri af usædvanlig karakter og dimension. Kirketomten lod sig ikke begrænse til pågældende mark, men fortsatte ind under et T-formet vejkryds og videre ud på de omliggende marker. Trods sin uheldige beliggenhed midt i vejkrydset lykkedes det at fritlægge bygningens samtlige hjørner, således at hoveddispositionen i bygningsanlæget kunne fastlægges. Efter at museumsinspektør Erik Skov havde besøgt stedet, bestemte man at fortsætte udgravningen og frilægge så meget af bygningen som det var muligt på grund af vejene.Den 18-8-59 afsluttedes udgravningen, og det endelige resultat udviser, at bygningen har bestået af et skib og kor af gotisk form. Skibet er kvadratisk og størrelsen er ca. 21 x 22 m i udvendig mål (målene angivet ved kampestensfundamenterne). På sydmuren er 4 stræbepiller, der ligger med en fast indbyrdes afstand på ca. 4,30 m, således at den vestligste og den østligste pille ligger i forlængelse af skibets vest- og østmur. Symmetrisk med sydmueren ligger nordmuren fritlagt med 3 piller, idet den næstøstligste pille må formodes at ligge under vejen. På vestmuren 4 piller, dog ikke i samme system som på nord- og sydmur. De to midterste piller er trukket ud mod hjørnerne således, at de er anbragt i forlængelse af korets nord- og sydmur. Det indvendige kirkerum har været forsynet med 4 søjler, alle bestemt af stræbepillernes placering, og hvoraf det var muligt at frilægge de to sydligste. Anlæget har således været treskibet, med et skib i forlængelse af koret og to forholdsvis smalle sideskibe. Mod skibets østmur, der ikke er forsynet med stræbepiller, ligger koret, der måler 12 x 17 m (stadig i udvendig mål). Koret har en tresidet afslutning med 4 udvendige hjørnepiller, hvoraf de tre nordligste kunne fritlægges. Midt på korets nordmur er anbragt en stræbepille, således at man i koret bevarer den samme fagdeling mellem pillernes som i skibet. Hele korets sydmur er beliggende under vejen.... [Fortsætter]31/10 1959J. Blache HolmVedlagt sagen:Udgravningsdokumentation i form af snit- og plantegninger.Korresp. af d. 30/8 1959 ml. Seminarieadjunkt H.V. Gregersen, Haderslev, og N02.Lister over møntfund: F.P. 2876 og F.P. 2634. Ovennævnte mønter er fundet ved NM'II's undersøgelse af ruinerne af Årup kapel i sommeren 1965. De med + mærkede mønter er indlagte, nogle af dem fotograferede.2002-01-14: Senmiddelalderligt valfartskapel, viet Skt. Anna, nedrevet ved reformationen. Ligger som en lille park ved et vejkryds.