This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: NM A 45086-87. 1987-07-03: [Samlesag; 14.01.01 - sb. 6-7, 21 og 23]: Fundanmeldelse samt kort med fundsteder afsat, modtaget på N01 d. 3/7 1987. Jvf. DJM jour. nr. 2229 samt DJM inv. nr. 2229 x1-68. Boplads, grubekeramisk [[sb. 21]]. Anholt. Opsamlet, 1974, af Olga og Hans Erik Malmgren Rasmussen. Meddelt, aug. 1986, af Niels Axel Boas, DJM. Genstande givet til DJM, aug. 1986, af Olga og Hans Erik Malmgren Rasmussen.x1-4 [[sb. 21]]: 1 kniv og 3 flækkepile (A-pile) opsamlet i "flintplet" syd for Bassen (se kort).x5-68 [[sb. 6-7 og 23]]: Blandede fund fra Anholt. Opsamlet på "flintpletter" syd for Bassen ved Salbehøj, Kistehøj (sb. 7) og østfoden af Sønderbjerg (sb. 6).1896 : [[NM C 8166-68; samlesag indeholder oldsager fra flere forskellige lokaliteter, bl.a. Anholt]]: Indsendt af Statsgeolog, Dr. phil. K. J. V. Steenstrup. Betalingen for 8166 godtgjort med 5 Kr. Journ. 31/96.8168. Ca. 100, væsentlig grove og tykke Lerkarskaar, næsten alle sandslidte. (ca. 1000 smaaa Skaar bortkastede).8168 opgives at stamme fra "Lavninger mellem Havstokkene S.Ø. for Byen "Kistehøjerevlerne". Man fik Indtrykket af, at der havde været nedsat en Mængde Potter i Sandet". Af Oldsager fandtes ingen. Fundne paa Anholt, Nørre H., Randers A.1901 : [NM A 19173-76]: Pilespidser fra Anholt. Indleveret af Hr. Joh. Schougaard. Journ. 104/01. 10 Kr.19173. Pilespids af tresidet Form: [skitse]; meget tyk. ...19174. Pilespids som foregaaende, men slankere. ...19175. Bladformet Pilespids [skitse]. ...19176. Pilespids af Form som S. M. I 181. ...19173-76 ere fundne paa Anholt, Nørre H., Randers A., samme Steds som en tidligere af Dr. K. J. V. Steenstrup indleveret Dolk med afbrudt Spids. (A 15600?).1901 : A 19173-76. Indlev. af Hr. Johs. Schougaard. Kr. 10,00. Fire Pilespidser af Flint, f. paa Anholt sammesteds som en tidligere af Dr. Steenstrup til Museet indleveret Dolk med afbrudt Spids. (Vistnok indlev. 1895. Kj.).1909 : Flintopsamlinger fra Anholt. Foretaget af læge August Thierry og Sophus Müller (N01) i årene 1909-10. Jvf. NM inv. nr. A 26382-405. Samlesag som omfatter op til flere registrerede samt [i 2013] uregistrerede lokaliteter på Anholt.A. Thierry har - ifg. brev af 3/7 1910 til N01 - gjort fund ved sb. 7 (Kistehøj), i området mellem sb. 7 og 8, på og omkring sb. 12, ved selve Rathulen, ved selve Rendkrogen, samt omkring 360 m. syd for Nordbakke. De tre sidstnævnte fundsteder findes endnu ikke [i 2013] registreret i sb. som selvstændige lokaliteter. Der er dog gjort - og registreret - op til flere flintopsamlinger rundt om Rathulen og Rendkrogen. Endvidere har A. Thierry gjort opsamlinger på Anholts nordkyst inden for den gamle kyststrækning.Vedlagt A. Thierrys brev af d. 3/7 1910 findes et Generalstabskort med indtegnede fundsteder og lokaliteter.Vedlagt sagen; N01 jour. nr. 662/09 og 245/10, findes desuden en betydelig korrespondance imellem A. Thierry og N01 (v. Sophus Müller) fra august 1909 til september 1910.N01 jour. nr. 245/10 omfatter endvidere Sophus Müllers beretning (incl. målebordsblade med afmærkede fundsteder) om hans besøg på øen i september 1909.1910 : [Samlesag; omfatter sb. 7, 8, 12 og 30 samt flere, endnu ikke registrerede fundsteder i sognebeskrivelsen for Anholt]: NM inv. nr. A 26382-405. En Samling Stensager fra Anholt, Randers Amt. Modtagne dels ved Museumsinspektør Sophus Müller fra et Besøg paa Øen (Beretn. med Maalebordsblade Sept. 1909), dels ved fhv. Distriktslæge August Thierry som Udbytte af en for Museet foretagen arkæologisk Undersøgelse (Beretn. med Generalstabskort Juli 1910). Mange Breve fra Thierry fra August 1909 til September 1910. Journ. 662/09 og 245/10.A. Indsamlet ved Direktør Sophus Müller:26382. Fire Spaanblokke, ...26383. Tre Knuder (S. M. 37). ...26384. To svære Blokafslagninger. ...26385. To mindre Blokafslagninger ...26386. Fire Skiveskrabere, ...26387. En Del naturligt afsplintrede Flintstykker. ...Ad. 26382-87 ere fundne paa forskellige Steder paa Øen Anholt, Anholt S., Randers Nørre H. (se Beretning).B. Distriktslæge Thierrys Indsamling:26388. Fem Spaanblokke. ...26389. Tre svære Blokafslagninger. ...26390. Seks Flækker (S. M. 2). ...26391. Fem svære Blokafslagninger med Tilhugning. ...26392. Ni større og mindre Flintafslagninger ...26393. Fire Skiveskrabere ...26394. Tre raat tilhuggede Skivespaltere (S. M. 14). ...26395. En raat tilhugget, ufuldført Økse som S. M. 19. ...26396. To afslaaede Nakkeender af Forarbejder til tyknakkede Økser (S. M. 59). ...Ad. 26388-96 Seks Brudstykker af ildskørnede Stene. Desuden er kasseret ca. 135 Stykker.26388-96 ere fundne paa forskellige Steder - nærmere betegnede i Brev fra Thierry af 3. Juli 1910 - indenfor Anholts gamle, sydøstlige Kystlinie (: paa Generalstabens Kort Linien Kistehøj - Salhøj).26397. To Brudstykker af Flintøkser, det ene slebent. ...26398. Tre groft tilhuggede Flintstykker (Forarbejder). ...26399. Flintafslagning med Skrabertilhugning. ...26400. Fire Blokafslagninger, ...26401. Tretten Flintafslagninger ...Desuden ere ca. 20 Stykker kasserede.26397-401 ere fundne paa Anholts gamle sydøstlige Kystlinie (se foran). Findestederne specificerede i Thierry's Brev af 3. Juli 1910.26402. Afknækket Nakkeende af tyndnakket Flintøkse (S. M. 54). ...26403. To groft tilhuggede Flintstykker (Forarbejder). ...26404. Tre Flækker, sandslidte. ...26405. Ni Flintafslagninger med rullede Kanter. ...Desuden ere ca. 20 Stykker kasserede.26402-05 ere fundne paa Anholts Nordkyst. Se de forskellige Findesteder i Thierrys Brev af 3. Juli 1910.1910-09 : Beretning over et Besøg paa Anholt. 1909. A 26382-87.Ved et Tredages Ophold paa Anholt søgte jeg Oplysning, om Museet har Opgaver at løse paa denne Ø.Til Forberedelse førte jeg en lang Brevvexling med fhv. Distriktslæge Thierry (vedlagte). En af denne anbefalet Mand, der skulde kjende samtlige Stenalderens Pladser, førte mig omkring. Desuden søgte jeg selv ved Vandringer hele Dagen igjennem. De fleste Steder var jeg to Gange. Øst for Linien: Sælhøi - Kisthøi har jeg dog slet ikke været grundigere. Naturligvis var jeg paa alle de Steder, som er angivne med [skitse] paa de "Geologiske Undersøgelses" Kort; de rette Punkter fandtes overalt, ved Undersøgelse af de to ved Nordkysten. - dem kunde jeg ikke finde. Desuden fandt jeg. - Det flere Steder med lidt Flintaffald og et enkelt med meget og vidt spredt (se udfr.). Men i det Hele finder jeg, at der ere brugte for stærke Udtryk om Flintmængden paa Anholt. Hvad der er seet ved Godsted og ...[?] overgaar det langt.Af Redskaber er der nu kun meget lidt at finde. Kun Knuder kunne endnu opsamles i større Antal. Iøvrigt fandt jeg kun nogle Skrabere og afknækkede Slagender af Ældre Stenalders Opr. De maa nu være samlet op. Min Fører (Ferdinand), der tidligere har samlet meget, som han har solgt til Kjøbmand Jørgensen i Grenaa og til Randers Museum sagde, at det nu var forbi. Han havde aldrig fundet noget slebet Stykke. Ingen havde nu noget. Noget at søge efter er der altsaa ikke. Heller ikke noget at grave efter. Der er jo nok Steder, som er dækket af Flyvesand, og hvor noget vilde være at finde, men der kunde ikke anstilles en Gravning paa saadanne Steder. Og paa alle de aabent fremliggende, fra ældre eller ny Tid kjendte Pladser gjælder det, at der intet er at finde dybere end i selve Overfladen - og her er det, at der er afsøgt. Det eiendommeligste ved Forholdene paa Anholt er: at Stenalders Jordfladen ligger ganske ligger ganske nøgen og og utilhyllet som i Oldtiden, overalt, hvor Flyvesandet ikke har dækket. Men heraf følger jo, at der ikke er noget at finde under Overfladen, hverken paa Kisthøi eller noget andet Sted. Tæt øst fra Kringhøi saa jeg to Stenalders Arbeidsteder, dog kun det ene velbevaret, liggende ganske frisk og udækkede, som havde Folkene lige reist sig fra dem. Ikke faa næsten splittede Ovnsteder laa nærved imod Syd. Hvad der siges om, at Kisthøi og andre lignende, men mindre runde Høininger, der ere belagte med Strandsten, ere opkastede og kunstige, har ikke det mindste paa sig. De er naturlige Stranddannelser i runde Sandhøie, der af Vand ere blevne tæt belagte med Strandsten. Jeg saa forresten kun to saadanne, men meget mærkelige at se til; desværre dog opbrudte i Midten. Stedet er omtrent angivet paa de geologiske Kort ved [skitse], lige øst for det "7", der staar under Stedsbetegnelsen "Rathulen". I nogen afstand mod Nordøst findes det oven omtalte nye, sten Findested; det er omkring de dybt opgravede Render, som ere efterladte af Stenlægning ved ved Havnen. [[Man gaar ud fra de to sidstomtalte, stenbelagte Høininger mod Nordøst og følger da den første af de udgravede Stenrester mod Nord, uden at overskride den. Omkring den og fortsat mod Øst ligger dette Findested. Kun er Par Hundrede Alen fra de to Høininger.]] Enhver, som senere vil besøge ...[?], maa erindre, at Stenrevlerne paa mange Steder og over lange Strækninger ere dybt opgravede for at bortkjøre Sten til Havnen. Dette har efterladt megen Uorden og ilde udseende Patina.Over Kisthøien og paa de to sidst omtalte Høininger ligger ogsaa Sten paa Strandstok. Kun, hvor der findes Flintaffald, er der ikke faa Sten, der ere forbrændt. Man tror let, at dette hidrører fra Baal; men jeg er ganske klar over, at disse sten ere naturligt farvede (et Flintstykke udtaget som Prøve). [[Ad A 26382-87]]. Dette har jeg ikke seet paa noget andet Sted end paa Anholt. Fremdeles har jeg intet andet sted seet, at Flinten deler sig i mangfoldige Brud, uden at noget Slag har indvirket. Det er meget almindeligt at se en Flintblok liggende fuldstændig, gjennemsprængt paa Kryds og Tværs (et lille Stykke medtaget som Prøve). Dette gjælder dog kun en egen Slags graafarvet Flint, der ikke benyttes til Stenredskaber. Herved nævner jeg ogsaa, at der paa Bakkepartiet findes megen Flint, der er saaledes naturlige sprængninger (dette anføres af Hensyn til Dr. Thierrys Forestillinger om Eolitter; en Del medtagen til Prøve). [[A 26387]]. Endelig skal det udtales, at Thierrys Egestamme, der endnu staar ved Lægeboligen, efter min Mening ikke har noget Mærke af Ophug. Det er en ganske naturlig, meget svær Stamme.Min Fører viste mig ikke nogen affaldsplads, der laa østligere end de Punkter, der ere afsatte paa det geologiske Kort. Nogle Steder vandrede jeg øster ud, men fandt intet. Skulde der være saa, at Stensager kun findes indtil en bestemt Revle, der strækker sig fra Kisthøi mod Nordøst op mod Randkrogen, da er det et vigtigt Forhold. Der vil angive, at Stenalder-Kysten laa her, og Alt hvad der ligger østligere er senere dannet. Saaledes forstaas det, at ...[?] fortrinsvis findes i denne Linie. Stenalderens Folk opholdt sig formentlig ved Kysten. Opholdsstederne med den megen Flint kunne da ganske samstilles med Skaldyngerne og Kystfundene. Begrebet "Værksteder" er falsk.Paa og omkring Kisthøi er Overfladen i stor Udstrækning opreven for at søge Stensager - og det baade, hvor disse kunde findes, og i Revler, der aabenbart er af yngre Oprindelse. Ifølge Thierry skal dette hidrøre fra Steenstrup og fra en Patient, som længe opholdt sig paa Øen. En Rende paa Kringhøi skriver sig fra Thierry. Efter hans Opgivelse skyldes de archæologiske Punkter paa de geologiske Kort hans Paavisninger.Sophus Müller1919 : [Samlesag]: Jvf. N01 jour. nr. 587/20 og 550/19. NM A 30317; 30967-78. Bopladsfund, stenalder. Anholt. Bl.a. MM, EBK, GBK og yngre stenalder. Diverse korrespondance, 1919-20, imellem finder/giver Einar Grønbech og N01 (v. H. Kjær). Ang. udtagelse af oldsager fra en større privatsamling (3-400 genstande), tilhørende E. Grønbech, til N01's samlinger. Samlingen bestod af stenalderfund fra Anholt. Oldsagerne blev udtaget ved besigtigelse, d. 4/11 1920, af H. Kjær, N01. Sagen opstod efter skriftlig henvendelse, d. 5/11 1919, fra E. Grønbech til NM I.1920 : [Samlesag; NM A 30967-78]: Stensager fra Anholt, Randers Amt. Udtaget 4/11 1920 ved Insp. H. Kjær af en Samling Oldsager fra Anholt, tilhørende Procurist E. Grønbech, Amaliegade 9, med hvem Korresp. og fra hvem (indsendt v. Brev 7/11 1920) 4 Blade med Fundoplysninger samt tilhørende udfyldt Generalstabsmaalebordsblad over Anholt. Jour. 587/20.30967. Otte sandslidte Flintredskaber, nemlig:1 Skraber med Skaft, ...5 Flækkespaltere, ...2 Pilespidser af hvidgraa Flint, ...30967-78 er alt fra Anholt. Nærmere vides følgende: 30967 er fra Kisthøj; 30968's Findested er af ovennævnte Grønbech paa Generalstabsmaalebordsbladet mærket med: [skitse]; 30969's Findested er sammesteds mærket med: [skitse]; 30970's Findested er mærket med: [skitse]; 30971's er fra Rathulen; 30972's Findested er mærket med: [skitse]; 30973's Findested er mærket med: [skitse] (ved Randkrogen); 30974's Findested er mærket med: [skitse]; 30975's Findested er mærket med: [skitse]; 30976-77's Findested er mærket med: [skitse] (de yderste Klitter ved Nordstrand). For yderligere Oplysning se Grønbechs Beretning.1950-08-10: [Jvf. N01 jour. nr. 637/50].Til Nationalmuseet I.I foråret 1950 meddelte adjunkt Knud Andersen mig, at han i påsken 1944 havde set en kasse flintsager med bl.a. adskillige cylindriske flækkeblokke hos parcelist I.C. Clemmesen, Hanehoved pr. Frederiksværk. K.A. vilde ikke selv gøre mere ved fundet, men overlod sagen til museet.D. 10-8-50 besøgte jeg Clemmesen, der stadig var i besiddelse af de nævnte sager. Han havde en kasse med forskellige flintsager, der var de sidste rester af en oldsagssamling, som havde tilhørt hans kusines mand, der var død for mere end 20 år siden. Finderens navn var Grønbech, og han havde boet i Helsingør.Langt den ovevejende del af samlingen var bopladsopsamlinger fra en eller flere grubekeramiske bopladser. Der var således 45 cylindriske og 1 konisk flækkeblok, adskillige skiveskrabere, fragmenter af tyknakkede flintøkser og flere flintplanker samt et forarbejde til en pil som Ordning 175. Desuden enkelte ertebølleøkser, som for en del var hvidpatinerede - i modsætning til de andre ting. Sagerne var med enkelte undtagelser mærket med et nummer, ofte tillige med F(undet) 03, 1911, 15,16, 17, 18. Flere af blokkene var desuden mærket enten ØV eller V. Der var ingen angivelse af findestedet. På en planke stod dog "Stisholm", på en anden "Anholt" (Trap angiver kun eet Stisholm, på Anholt).Clemmesen lovede at forespørge hos sin kusine, som for tiden opholdt sig i København, hvor sagerne var samlet op, eventuelt om der stadig eksisterede noget katalog over samlingen. Han vilde derefter give besked enten til mig eller direkte til I.afd.d. 10.aug. 1950.CJ Becker[[Ved eftersøgning i museets arkiver har jeg fundet ud af, at her maa være tale om resterne af en samling fra Anholt, hvoraf de vigtigste sager skænkedes museet 1920 (A 30967-78). Finderen hed Grønbech, men boede Amaliegade i København. Der kan dog ikke være tvivl, da numrene paa museets stykker svarer helt til Clemmesens.Sagen der derfor uden interesse.11/8-50 CJ Becker]].1994-07-12: Fundberetning samt kort med fundsted afsat, modtaget på N01. Jvf. N01 jour. nr. 7755/94 samt NM inv. nr. A 52396. Stenalderboplads. Rapport, d. 12/7 1994, af Peter Vang Petersen.1867-02 : Diverse korrespondance m.v., feb. - juni. 1967, imellem anmelder/giver; pastor G. Carlsen og N01. Ang. NM A 355-364. 1994-06-13: Opsamling af flint på bopladsen Kistehøj, sb.nr. 7, Anholt s., Djurs nr. h. Under et besøg på Anholt i dagene 13.-15. juni 1994 besøgte jeg bopladsen Kistehøj i sydvesthjørnet af Ørkenen. her findes store mængder afslag og brændte ben fordelt på to mindre, tætliggende banker, antagelig gamle sandklitter aflejret på strandvoldene, der fra Sønderbjerg umiddelbart vest for stråler vifteformet ud over Ørkenen. Mest flint findes på sydsiden af den største, østligste banke, hvor sandet virker mørkt og meget humøst. Her findes formentlig bevarede kulturlag. Pladsen er ikke så præget af sandflugt som andre ørkenpladser, en del af flinten er næsten upåvirket af sandflugt. Af daterende flint fandtes ikke meget, en del kropafslag af danienflint tyder på fabrikation af firsidede neolitiske økser. Trods minutiøs søgning lykkedes det mig kun mellem de to banker at finde en mesolitisk skævpil og et pileforarbejde [[A 52396]]. I forhold til mængden af flintaffald og knuder er redskabsmanglen påfaldende og utvivlsomt et resultat af intensiv opsamling.NM OMA 12/07/1994Peter Vang Petersen1974 : X5-X68 Blandede fund fra Anholt. Opsamlet på flintpletter syd for Bassen ved Salbehøje [sb 23], Kistehøj (sb 7) og østfoden af Sønderbjerg (sb 6).1953 : Bopladsopsamlinger ved stud. mag. Niels Fock; jfr. 670/53. Sydsiden af Store Kistehøj, 7-8 m o.H. A 45086-87.[Ved indføring i sb. kan der enkelte steder være sket en forveksling - i teksten til men ikke i selve punktets afsætning - imellem sb.nr. og Niels Fock's eget nr.system].1866-11 : NM A 145-214. Indberetning om en antiquarisk Undersøgelse af Øen Anholt (Nørre Herred, Randers Amt), foretagen paa Bekostning af Directoratet for de antiquariske Mindesmærkers Bevaring i November Maaned 1866.Anholt bestaaer af to Dele:Vesterdelen, et høit Bakkedrag, som deels bestaar af nu beplantet Sandklitter, deels af daarlige Agerjorde, omgiver et Engdrag, der aabner sig mod S.Ø. og rimeligviis er en Levning af en Viig.Østdelen, der udgjør den største Deel af Øen, bestaar deels af en Gruusslette og deels af flere med hinanden parallelt løbende Revler; de udgaae fra det s.ø. Hjørne af Sønderbjerg og bestaae af Rullestene, af hvilke de største ikke ere større end et Menneskehoved. Saavel Gruussletten som Revlerne ere for den største Deel bedækkede med Flyvesand, som har samlet sig i mægtige Banker, hvilke have det største Omfang og den vildeste Characteer paa Slettens s.ø. Halvdeel. De ere i en jevn bevægelse fra N.V. mod S.Ø. saa, at Revlerne snart ere bedækkede af dem, snart ligge frit.Øen er nu ganske blottet for Skov, men har i ældre Tid været skovbevokset over det Hele. I det ovennævnte Engdrag opgraves under tiden Egestammer; en lille Levning ved Nordklitten kaldes endnu "Birkemose", og den store, østlige Deel af Øen benævnes almindeligt "Skoven"; disse ere de eneste Minder om Anholt's Skovrigdom med Undtagelse af nogle forkrøblede Enebærbuske, som findes deels paa Nordklint, deels imellem nogle Flyvesands-Banker, der ligger nær "Pakhuusbugten".Uagtet Anholt ligger omtrent midt i det farlige Kattegat, eier den dog talrige Vidnesbyrd om, at den har været befolket i Stenalderen, og skal man dømme efter Mængden af de forefundne Oldsager, maa det antages, at Urindvaanerne have levet her i et længere Tidsrum og iet i Forhold til Øens Omfang stort Antal.Paa Øens høitloggende Deel findes stundom Oldsager; Pastor Carlsen har her fundet flere "Skrabere", og en sammesteds funden, tilhuggen Flintkile overleveredes mig af en Fisker. Ved at gjennemsøge denne Deel af Terrainet saae jeg flere Steder kun Affald og Brudstykker af Flækker af Flint (paa Kortet ere de marquerede med x).Paa den østlige Deel, der bestaaer af flere Stenrevler og en Gruusslette, findes derimod den egentlige Masse af Steensager. Oldsagerne forekomme leirede umiddelbart ovenpaa Revlerne i større og mindre Samlinger, der have Characteren af Værksteder for Tilhugning af Flintredskaber; paa disse Steder findes da: Blokke; Flækker; Knuder; større, trekantede og fiirkantede Stykker; "trekantede Kiler"; Skrabere; Fliser; Affald samt tilhugne og ildskjørnede Flintstykker. Mellem disse Gjenstande træffes nu og da: Smalmeisler, Piilspidser og Kiler, af hvilke enkelte ere slebne - men for det meeste i en fragmentarisk Tilstand, hviket tildeels hidrører fra, at Quæget uafladeligt føres over disse Steder og træder Meget itu.Som et Exempel paa et saadant Værksted anføres det paa hosfølgende Kort med a marquerede Punkt, hvor jeg optag:86 Blokke.116 Flækker.52, store og raae, tildeels fiirkantede Stykker.64 Skrabere.118 Stykker Affald, hvoraf flere dog maask ere Redskaber.6 mindre, fiirkantede Stykker.7 tildeels ufuldstændige Piilespidser med Skafttunge.3 Brudstykker af slebne Kiler.1 Brudstykke af en sleben Kile.6 ildskjørnede Flintstykker.Foruden disse 459 Stykker fandtes her en stor Mængde Fliser, Flækker og ildskjørnede Stykker. Det er dog utvivlsomt, at dette Punkt har været meget rigere paa Oldsager, thi deels er Meget taget bort, deels dækket med Sand; af den sidstanførte Grund var det heller ikke muligt at bestemme Stedets Omfang.Blandt de mange Gjenstande, Pastor Carlsen velvilligt har overladt Museet, er der ogsaa 29 "trekantede Kiler", der ere fundne paa eet Sted (b); da vi i Forening undersøgte Stedet, fandt vi kun 4 lignende Stykker foruden en stor Mængde Affald.Slige Steder sporedes paa mange Punkter (g, h, i, k) men vare enten alt afsøgte eller ogsaa tildeels dækkede af Sandet saa, at en Undersøgelse af dem ikke bragte noget tilfredsstillende Resultat. De forekommer navnlig paa øens Længdemidte, men træffes dog ogsaa nu og da henimod Nordkysten (e), hvor jeg har fundet flere af de smukke, smaa Blokke af sort Flint.En anden Slags Findesteder danne nogle sma, naturlige Gruusbanker eller Gruushøie, som ere belagte med Rullestene; Stenene ere næsten alle ildskjørnede saa, at der maa have været antændt Baal paa disse Steder. Paa og omkring Høiene findes en Mængde Oldsager spredte, bestaaende af Blokke, Flækker, store og raae Stykker, Knuder og Affald; enkelte af disse Gjenstande bære Mærker af Ilden, andre ikke, hvorfor jeg troer, at Baalene virkelig maae tilskrives Steenfolket. Om der heri skulde ligge en Antydning af Ildens Anvendelse ved Fabrikationen af Steensagerne, eller om Høiene nærmest skulle betragtes som en Slags Baunehøie eller Mærkehøie for hjemvendende Jægere og Fiskere, kan ikke afgjøres. At her ikke findes Trækul, vil let kunne forklares derved, at Blæsten saa ofte har feiet Sandet henover disse Steder, hvorved de lette Kulbrokker ere blevne førte bort, medens de tungere Flintsager ere blevne tilbage.Af denne Beskaffenhed ere netop de to Høie, som ere beskrevne i Ant. Tidssk. 1849-51, S. 213-14. De ere nu saa fuldstændigt afsøgte, at jeg trods al Eftersøgen her kun fandt et Par Brudstykker af Pilespidser, nogle enkelte Blokke men en aldeles forbausende Mængde Affald (d). En lignende, men meget større Høi, kaldet "Kistehøiene" (ved Gjennemgravning deelt i to Deele) havde en næsten ligesaa stor Rigdom paa Affald; men her fandtes desuden flere af de store og raae Stykker.Ved c og f findes lignende Høie, hvor jeg dog kun fandt Affald.Det kunde synes naturligt, at de forskjellige "Værksteder" skulde fremvise forskjellige Redskaber saaledes, at der f.Ex. paa eet Sted skulde være forfærdiget Kiler, et andet Sted Piilspidser (Ant. Tidssk. 1849-51; S. 213), et tredie Sted "trekantede Kiler" o.s.fr. Jeg troer dog ikke, at det forholder sig saa; thi de Steder jeg har haft Leilighed til at afsøge (og de vare alt iforveien besøgte) viste intet Exempel paa en saadan eensidig Rigdom paa Redskaber, og skulde det end synes at, Pletten b kun havde "trekantede Kiler at opvise foruden Affald, maa det ikke forglemmes, at Meget alt iforveien kan være borttaget og Andet skjult i Sandet.Medens øen er saa eiendommeligt riig paa "Værksteder", har jeg dog ikke iagttaget noget af de saakaldte Kystfund paa dette Sted; vel kan der hist og her findes en Flint-Piilspids, en Flise eller et af de store, raae Stykker, men aldrig leirede sammen i større Anatl. Imidlertid synes dog Manglen paa Kystfundene ligesom ogsaa paa Slibestene, Tilhuggerstene, Leerkar, Ravperler, Kjøkkenmøddinger og Grave at kunne forklares naturligt ved de mægtige Sandbanker, som bedække den største Deel af Sletten og sikkerlig skjule mangfoldige Gjenstande.De paa Kortet afsatte Punkter skyldes ikke nogen Maaling, som efter de Midler jeg har haft til min Raadighed, har været umulig, men et Skjøn; det maa dog bemærkes, at jeg til den Ende har confereret med Pastor Carlsen (der deeltog i mange af mine Udflugter) og Forvalter Ostenfeldt.De af mig medbragte Oldsager, ere opsamlede deels af mig selv, deels af Pastor Carlsen, og deels af Børnene paa Øen. Museet for de nordiske oldsager har alt til forskjellige Tider modtaget forskjellige værdifulde Sendelser fra Anholt: 1843 (no. 7338-342); 1851 (no. 11574-582); Ant. Tidssk. 1859-51, S. 213-14); 1852 (no. 12824-838); 1853 (no. 13613; "Om Tvedelingen af Steenalderen af J. J. A. Worsaae, fig. 19), samt 1863 (no. 21226-230). Men desuden er der blevet tildsendt flere Privatsamlere betydelige Suiter og mærkelige Gjenstande: Kammerherre Wichfeldt (Engestofte), Kammerherreinde Classen (Corzelitze), Proprietair Borries (Søholm) og Examinand. polyt. J. Jensen (Grenaa), ligesom ogsaa Aahus Samling eier vigtige Ting herfra. En af Øens forhenværende Præster, Pastor Colding vides at have eiet en her funden Steenøxe, der har form som Nord. Olds. no. 37.Vilhelm Boye.Vedlagt Boyes indberetning fra 1866 findes også et usævanligt smukt håndmalet kort over Anholt med indtegnede fundsteder - bl.a. Kistehøjene.1953-08-25: NM A 45086-87: Bopladsopsamlinger fra Anholt Randers Amt. Modtaget 25/8 1953 som gave fra finderen stud. mag. Niels Fock. Notater fra Fock og et målebordsblad med findestederne indtegnet Fundliste ved Therkel Mathiassen. Jour. 670/50.45086. Tofliget flintpilespids 0,028 m l.45087. Fladt, tilhugget flintstykke. Flække.45086-87 er fra Sb. 7.[Listen omfatter NM inv. nr. A 45084-511, som stammer fra flere forskellige lokaliteter på Anholt].45084-11 stammer fra Anholt, Randers Nørre herred.45102-11 er fundet i den gamle skoles have på dens loft og i Peter Møllers have.1867 : [NM A 355-364. Samlesag; opsamlinger af flint fra forskellige lokaliteter på Anholt. Indleveret til N01 i 1867 af Pastor G. Carlsen]: Oversendt som Foræring fra Pastor G. Carlsen paa Anholt. No. 355-364 ere alle opsamlede paa Øen Anholt, hvorfra Museet tidligere har erholdt en stor Mængde raat tilhugne Flintsager og Flintblokke f: se især A. 145-214 f. Ifølge de fra Pastor Carlsen modtagne Oplysninger, ere alle de ovennævnte Skrabere og skraberdannede Flintredskaber opsamlet af ham paa en kun 70-100 [skitse] Alen stor Plet tæt Østen for Byen, paa den mod Byen rundende Side af de Revler, der parallelt stryger over Øens Gruusslette fra S.V. til N.Ø. Tilligemed den fandtes en stor Mængde Affald fra Flinttilhugning og adskillige ildskjørnede Stene, men iøvrigt fandtes paa denne Plet ingen andre Redskaber end de oversendte. De spredte smaa Findesteder for de raat tilhuggede Flintsager ere enten slet ikke elle kun aldeles ubetydeligt hævede over Gruusslettens Flade, og Pastor Carlsen fremhæver som en Eiendommelighed, at hvert forskjelligt Slags Flintredskab har ligesom sin Plads. Ved at gjennemgrave een af de smaa Høie, der ligge paa den omtalte Revle, nemlig "Kistehøien" midt imellem Byen og Revlens sydvestlige Fod (hvilken Høi overalt var besaaet med smaa Rullestene af samme Slags, som de der findes paa Gruussletten, og med en utrolig Mængde Affald fra Flinttilhugning), fik Pastor Carlsen Forvisning om, at den var aldeles naturlig og ikke opkastet af Menneskehaand.1896 : [NM A 15574-596; NM A 15597-609. Samlesag; omfatter adskillige flintopsamlinger m.v. fra flere forskellige lokaliteter på Anholt. Indleveret i 1896 af Steenstrup.]: Bopladsfund. Optagne og indleverede af Dr. phil K. J. V. Steenstrup. Skriv. 4/2 96. Journ. Nr. 40/96.15574-79. 6 Planker til Økser (S. M. I 206). ...15580-85. 6 Brudstkr. af Økser. ...15586-87. 2 Brudstkr. af Økser. ...15588. Brudstk. af Flintkugle med Knusningeflader. ...15589-90. 2 Skiveskrabere (S. M. I 146). ...15591-96. 6 mindre, tilhugne Flintstykker. ...15574-96 ere fundne paa Toppen af den østligste "Kistehøj" paa Anholt. Stykkerne ere løst opsamlede paa Overfladen.15597-98. 2 Forarbejder af Flint. ...15599. Brudstk. af Ildsten (S. M. I 197).15600. Brudstk. af en Spydspids. ...15601-4. 4 Flintstykker med Tilhugning. ..15605-6. 2 smaa Lerskaar.15607. Slibesten (S. M. I 201). ...15608. Flad, afrundet Sten. ...15609. Skaar af et Lerkar med svagt udadbøjet Overdel over Bugkant. (Uvist om fra Oldtiden).15597-606 ere fundne 1895 ved Gravning i Toppen af den østligste af "Kistehøjene" paa Anholt. Sagerne laa sammen med Knokler af Tamdyr, ildskørnede Sten og Potteskaar i stærkt kulholdigt Sand. Stykket 15600 "er fundet ca. 1½ Fod nede ved Ildstederne; at det er rent skyldes Vaskning". Slibestenen 15607 fandtes sammesteds, anvendt som Dæksten paa et lille Ildsted, 3' under Overfladen. Den plane Flade laa nedad mod det lille Ildsteds Sten. 15608 dækkede et lille Ildsted i den sydligste af Kistehøjene. Af saadanne Stene optoges 5-6 Stykker 1895. Lerkarret 15609 stammer fra den sydøstligste af Kistehøjene. Det laa 1 Fod under Overfladen i det kulholdige Sand, men over Ildstederne. Om Findestedernes Art henvises iøvrigt til Protokollens Beskrivelse under A 145-214, 355-364 og 639-657 samt Beretning fra V. Boye og Antikvar. Tidsskrift 1849-51, S. 213.1896 : NM C 8169. N01 jour. nr. 31/1896. Et notat. Indsendt af Statsgeolog, Dr. phil. K. J. V. Steenstrup: "Oktober 1895. Potteskaar fra Lavninger mellem Havstokkene S.Ø. for Byen. (Kistehøjrevlerne). Man fik Indtrykket af at der havde været nedsat en Mængde Potter i Sandet, og at dette saa senere var blevet ...[?] Lag. Ved ivrig Søgen fandtes ingen Oldsager. Anholt. KVS".1866 : [NM A 145-214. Samlesag; omfatter flintopsamlinger fra flere forskellige lokaliteter på Anholt. Indleveret til N01 i 1866 af V. Boye]: Overleveret af Hr. V. Boye som Udbytte af en paa Museets Bekostning foretagen antiquarisk Undersøgelses Reise.No. 145-160 ere fundne paa Øen Anholt paa et paa dens sydvesltige Deel liggende Sted, der paa et med Fundet følgende Kort er mærket A og som ligger paa een af de fra "Sønderbjerg" udgaaende Steenrevler, der dannes af Rullestene, hvoraf dog ingen er større end et Menneskehoved. Findestedet, der tildels var bedækket med Flyvesand, indeholdt desuden en stor Mængde Affald fra Flinttilhugning.No. 161-162 ere ligeledes opsamlede paa Anholt, men paa det paa det nævnte Kort med B mærkede Sted, der ligger Vest for A. Ogsaa paa dette Sted fandtes en Deel Flintaffald, der syntes at være Affald fra Flinttilhugning. - De ere alle opsamlede af Pastor Carlsen paa Anholt, af hvem de bleve overladte Hr. Boye til Museet. -Alle disse Stykker ere mærkede B.No. 163. En 6 1/4" lang, kun tilhuggen Flintkile, uden kjendelig Bane. Denne, der er mærket C, er funden paa Nordklint.No. 164-213 ere alle fundne paa en Strækning af Øen Anholt, der gaar langs dennes Midte i Retningen N.Ø. - S.V. De laae i større og Mindre Mængde paa enkelte Pletter, dog mest paa og omkring nogle smaa, naturlige Grusbanker eller Grushøie, der tildels ere belagte med Rullestene, hvilke sidste næsten alle ere ildskørnede, saa at der maa have været antændt Baal paa disse Steder. Efter den skriftlige Beretning, Hr. V. Boye har indgivet om hans antiquariske Undersøgelser paa Anholt, og det af hans udfyldte antiquariske Kort over Øen, forekommer der ikke noget af de saakaldte "Kystfund" paa Anholt, men kun de nævnte Pletter med eller Grupper af Oldsager, hvilke kan antages have Charachteren af Værksteder. Som een af Grundene til at saa mange af de forefundne, saavel raat tilhuggede som slebne Flintsager ere itu, anfører han, at ...[?] paa Øen jevnligt fører over disse Steder og træder Meget itu. Foruden de af Hr. Boye selv opsamlede Oldsager, erholdt han han en betydelig Mængde af Øens Sognepræst, Pastor Carlsen, der desuden understøttede ham paa enhver Maade og med den største Beredvillighed, ligesom ogsaa Skolebørnene paa Øen opsamlede en Deel Oldsager til ham og Godsforvalter Ostenfeldt med Imødekommenhed understøttede hans Bestræbelser. - Fra de i Antiqu. Tidsskrift 1849-51 S. 213-214 omtalte to Høie medtog Hr. Boye: 214. 3 Stkr. ildskjørnede Kampestene, som Prøve paa den Mængde ildskjørnede Stene, hvormed de vare bedækkede. - De Sendelser af Oldsager, Museet tidligere har erholdt fra Anholt, ere indførte under følgende No.: 7338-42, 11574-82, 12824-38, 13613 og 21226-30. [[jfr. A. 355-364, A. 639-657, A. 808-816, A. 1142-1157.]]1953-08-25: [Samlesag 14.01.01. sb. 5-19]: Jvf. N01 jour. nr. 670/53. N01 inv. nr. A 45084-111. 25/8 1953 modtaget af stud. mag. Niels Fock (Etnografistuderende), ...[adr.], et Antal Bopladsopsamlinger fra Anholt, ledsaget af Kort og Notater. Desuden en oldsagsliste med både Niels Focks eget nr.system og sb.nr. udfærdiget ved besigtigelsen, d. 25/8 1953, af Th. Mathiassen, N01. Alt flintaffald kasseredes undtagen det fra Nr. 11 som en Prøve.Sb. Nr. 7 / Fock Nr. 4: Sydsiden af Store (østlige) Kistehøj, 7-8 m.o.H. Tofliget Dobbeltpil. Fladt, tilhugget Flintstykke. 83 Stk. Flintaffald. 1 daarlig Flække. [[A 45086-87]].1896 : Diverse korrespondance, 1896, imellem Dr. phil. K. J. V. Steenstrup og N01. Ang. optagne og indleverede bopladsfund - heraf flere fra Anholt - jvf. A 15412-742; C 8169-70.1953 : Fra sydsiden af Store (østlige) Kistehøj, 7-8 m o.h., stammer 1 tofliget dolktidspil [N01 A 45086], 1 fladt tilhugget flintstykke [N01 A 45087], 83 stk. flintaffald og en flække.