This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: NM C 24854. 12 vikingetids jernøkser på træstage. 1949-07 : [NM C 24854:] Fund af vikingetidsøkser fra Gjerrild stenleje, Randers Amt. Indsendt i juli 1949 af arbejdsmand Henrik Nielsen, Gjerrild, med hvem korrespondance. Findestedet besigtiget s.m. af inspektør ved 2. afd. Victor Hermansen. Notits herom af 26/11 1949 ved Knud Thorvildsen. I sagen endvidere rapport af marts 1951 fra Knud Thorvildsen om fundets konservering, notits af 16/1 1950 ved samme om udtagne prøver fra økserne samt udtalelse af 30. s.m. fra afd.-ing. Høeg, Statsprøveforvalter, om de modtagne prøver. Journ. nr. 504/49 og 129/50.24854. Træstok med 12 påsiddende øksehoveder af jern. Træstokken, der er af gran, er 73 cm lang og måler ca. 5 cm x ca. 1½ cm, idet dog dens ene ende er fortykket, således at øksehovederne ikke kan glide ned, medens den i den anden ende er lukket ved en trækile, indsat efter at stokken er blevet flækket. De 12 jernøksehoveder er ret ensartede, også af bevaringstilstand. På samtlige stykker er ægpartiet fortæret af rust. Den nuværende længde af økserne er ca. 18-19 cm. Nakkeendernes højde varierer mellem ) [[) 2 og 3,5 cm, og højden af de bevarede ægpartier mellem 7 og 10 cm.]]Økserne er nærmest af type som Rygh: Norske oldsager, fig. 557, men har en lidt mere udsvajet æg. Hovederne sidder ganske tæt på stokken, således at de ikke har kunnet bevæge sig. De enkelte øksers ægpartier ligger ind over de andre øksers ægpartier. Figuren viser en af de økser, der har mest udsvajet æg. Punktlinierne - angiver skafthullet.ad 24854. 9 stykker af den skorpe af rust og ved rust sammenkittet sand med småsten, der - delvis dækkede stok og økser før konserveringen.Mrk.: "504/49. Gjerrild stenleje.Nr. 24854 er fundet ved ralgravning i Gjerrild stenleje, Gjerrild sogn, Randers Nørre herred, Randers amt. Stykket, der først blev opdaget på transportbåndet til ralgravemaskinen, må formodes at hidrøre fra et punkt ca. 100 m fra strandbredden. Findestedet har sb. 45 af Gjerrild sogn.1950-01-30: Resultatet af de 5 jernprøver som blev udtaget på de 12 vikingetidsøkser fra Gjerrild og indsendt til Statsprøveanstalten. Heraf fremgår det bl.a. at økserne må formodes at være fremstillet af en betydelig bedre jernmalm end det her i landet til jernudvinding anvendte myremalm, således at økserne [iflg. statsprøveingeniør E. Høeg] utvivlsomt er af udenlandsk oprindelse.1949 : [Samlesag; Sb. 45-49]. Jvf. N01 504/49, 129/50 og 572/56. NM A 44407, NM B 14017, NM C 24854, NM C 26072 og NM C 26652.12 vikingetidsøkser på træstage indsendt til NM I. - Sted: Gjerrild stenleje - Oplysning om yderligere to jernøkser. - Div. oldsager (hjortetaksøkse, bidselstang?, bronzeøkse og skålformet bronzespænde) hjembragt i forbindelse med besigtigelse.Vedlagt rapport af 29/5 1956 om besigtigelse ved K. Thorvildsen.1956-05 : [Samlesag; Sb. 45-49]. J.nr. 572/56.Til Nationalmuseet I.På min rejse til Jylland besøgte jeg i maj måned Gjerrild, hvor jeg aflagde besøg ved stenlejet for at se på forholdene, endvidere opsøgte jeg arbejdsmændene Anthon Bertelsen i Rimsø og Henrik Nielsen i Stokkebro (Gjerrild) for at få nærmede besked om de fundne sager.Ved stenlejet konstaterede jeg, at det var ganske umuligt at indhente nøjagtige oplysninger om fundforholdene vedr. de genstande, som findes der. En stor gravemaskine optager sten fra ralvolden, der er 150-200 m bred, stenene transporteres fra gravemaskinen med tog til en sorteringsmaskine, som er bygget ca. 1 km fra gravemaskinen. Ved sorteringsmaskinen læsses stenene på et transportbånd, fra båndet hældes de ud på en sorteringsrist og først på denne er det muligt for mændene der sorterer at iagttage eventuelle genstande. Kun træstaven med de 12 øksehoveder blev iagttaget, da stenene læssedes fra gravemaskinen i tipvognstoget, genstanden var så stor at den kom i klemme. Gravemaskinen arbejder under vand og når ned i 3 - 5 m's dybde, intet kan altså iagttages på selve findestedet. Gravemaskinen flytter sig ca. 100 m mod vest i løbet af et år og er nu ca. 300 m inde i Hemmed sogn.Anton Bertelsen foreviste mig det omskrevne økseskaft med rust. Det kan være et økseskaft og rusten stamme fra et øksehoved af jern, der var intet af interesse ved det. Han hævdede iøvrigt at han kun havde fundet denne ene "økse", når der taltes om to økser kunne det muligvis skyldes at han også i stenlejet havde fundet en pålstav af bronze, som han havde foræret til skomageren i Stokkebro. At andre skulle have fundet to økser uden at han havde hørt derom anså han for usandsynligt.Af Anton Bertelsen modtog jeg som gave til Nationalmuseet en hjortetaksøkse og et stenkøllehoved el. sænkesten med furer til ombinding. Om stykkerne kunne han kun oplyse at de var fra stenlejet, han havde fundet dem ved sortering af stenene sidste år.Henrik Nielsen i Stokkebro (Gjerrild) oplyste, at bronzeøksen sb. 49 var fundet ved markarbejde på marken øst for savværket, der var ikke fundet andre oldsager eller iagttaget stensamlinger eller andet af interesse.Hjortetaksøksen sb. 48 var fundet på kanten af en grøft i engen øst for Benzon, den var formodentlig kommet frem ved oprensning af grøften.Henrik Nielsen har en pæn lille oldsagssamling blandt sagerne findes både flintøkser og flintdolke, som er fundet ved stenlejet i Gjerrild.29/5 1956Knud Thorvildsen.1950-01-16: D 16/1-1950 blev efter aftale med afdelingsingeniør E. Høeg, Statsprøveanstalten, flg. jernprøver udtaget af Gjerrild-økserne sendt til ingeniøren på Statsprøveanstalten:Prøve 1: af æg af økse 1 " 2: " " " " 4 " 3: " " " " 10 " 4: " nakken " " 11 " 5: " " " " 4øksernes numre er regnet fra hoved mod Kile. Fotografi af økserne, hvor prøvernes plads var indtegnet medsendtes.d 16/1-1950K. Thorvildsen1949-11-26: Undertegnede har idag rykket Victor Hermansen for rapport om hans besigtigelse af findestedet for Gjerrild-økserne. Han lovede at sende rapporten ned til I afd. i løbet af næste uge.Hermansen meddelte iøvrigt, at økserne først var set på transportbåndet, og at det derfor kun kunne siges, at de havde ligget i ral el. bag ralvolde ca. 100 m fra strandkanten.Det skålformede spænde, som I afd. også havde modtaget, var fundet i en mose langt fra stenlejet.D. 26/11 1949Knud Thorvildsen1949-08-24: 3 stk. avisudklip hhv. fra Randers Amtsavis d. 24/8 1949 om "Nye vigtige Oldtidsfund ved Gjerrild", fra Demokraten d. 25/8 1949 om "Oldtidsfund ved Gjerrild" og fra Grenaa Folketidende d. 25/8 1949 om "Broncealderfund ved Gjerrild".1950 : Gjerrild stenleje. Fra rallag fmtl. ca. 100 m. fra strandkanten fundet 12 jernøxehoveder fra vikingetid siddende på stok af gran. J. nr. 504/49 og 129/50. C 24854.1949 : Gjerrild stenleje. Fra rallag fmtl. ca. 100 m. fra strandkanten fundet 12 jernøxehoveder fra vikingetid siddende på stok af gran. J. nr. 504/49 og 129/50. C 24854.1951-03 : Rapport om konservering af træstok med 12 jernøkser fra Gjerrild stenleje (j.nr. 129/50).Konserveringsanstalten i marts 1951.Knud Thorvildsen.1949-07 : [NM C 24854:] Fund af vikingetidsøkser fra Gjerrild stenleje, Randers Amt. Indsendt i juli 1949 af arbejdsmand Henrik Nielsen, Gjerrild, med hvem korrespondance. Findestedet besigtiget s.m. af inspektør ved 2. afd. Victor Hermansen. Notits herom af 26/11 1949 ved Knud Thorvildsen. I sagen endvidere rapport af marts 1951 fra Knud Thorvildsen om fundets konservering, notits af 16/1 1950 ved samme om udtagne prøver fra økserne samt udtalelse af 30. s.m. fra afd.-ing. Høeg, Statsprøveforvalter, om de modtagne prøver. Journ. nr. 504/49 og 129/50.24854. Træstok med 12 påsiddende øksehoveder af jern. Træstokken, der er af gran, er 73 cm lang og måler ca. 5 cm x ca. 1½ cm, idet dog dens ene ende er fortykket, således at øksehovederne ikke kan glide ned, medens den i den anden ende er lukket ved en trækile, indsat efter at stokken er blevet flækket. De 12 jernøksehoveder er ret ensartede, også af bevaringstilstand. På samtlige stykker er ægpartiet fortæret af rust. Den nuværende længde af økserne er ca. 18-19 cm. Nakkeendernes højde varierer mellem ) [[) 2 og 3,5 cm, og højden af de bevarede ægpartier mellem 7 og 10 cm.]]Økserne er nærmest af type som Rygh: Norske oldsager, fig. 557, men har en lidt mere udsvajet æg. Hovederne sidder ganske tæt på stokken, således at de ikke har kunnet bevæge sig. De enkelte øksers ægpartier ligger ind over de andre øksers ægpartier. Figuren viser en af de økser, der har mest udsvajet æg. Punktlinierne - angiver skafthullet.ad 24854. 9 stykker af den skorpe af rust og ved rust sammenkittet sand med småsten, der - delvis dækkede stok og økser før konserveringen.Mrk.: "504/49. Gjerrild stenleje.Nr. 24854 er fundet ved ralgravning i Gjerrild stenleje, Gjerrild sogn, Randers Nørre herred, Randers amt. Stykket, der først blev opdaget på transportbåndet til ralgravemaskinen, må formodes at hidrøre fra et punkt ca. 100 m fra strandbredden. Findestedet har sb. 45 af Gjerrild sogn.1950-01-30: Resultatet af de 5 jernprøver som blev udtaget på de 12 vikingetidsøkser fra Gjerrild og indsendt til Statsprøveanstalten. Heraf fremgår det bl.a. at økserne må formodes at være fremstillet af en betydelig bedre jernmalm end det her i landet til jernudvinding anvendte myremalm, således at økserne [iflg. statsprøveingeniør E. Høeg] utvivlsomt er af udenlandsk oprindelse.1949 : [Samlesag; Sb. 45-49]. Jvf. N01 504/49, 129/50 og 572/56. NM A 44407, NM B 14017, NM C 24854, NM C 26072 og NM C 26652.12 vikingetidsøkser på træstage indsendt til NM I. - Sted: Gjerrild stenleje - Oplysning om yderligere to jernøkser. - Div. oldsager (hjortetaksøkse, bidselstang?, bronzeøkse og skålformet bronzespænde) hjembragt i forbindelse med besigtigelse.Vedlagt rapport af 29/5 1956 om besigtigelse ved K. Thorvildsen.1956-05 : [Samlesag; Sb. 45-49]. J.nr. 572/56.Til Nationalmuseet I.På min rejse til Jylland besøgte jeg i maj måned Gjerrild, hvor jeg aflagde besøg ved stenlejet for at se på forholdene, endvidere opsøgte jeg arbejdsmændene Anthon Bertelsen i Rimsø og Henrik Nielsen i Stokkebro (Gjerrild) for at få nærmede besked om de fundne sager.Ved stenlejet konstaterede jeg, at det var ganske umuligt at indhente nøjagtige oplysninger om fundforholdene vedr. de genstande, som findes der. En stor gravemaskine optager sten fra ralvolden, der er 150-200 m bred, stenene transporteres fra gravemaskinen med tog til en sorteringsmaskine, som er bygget ca. 1 km fra gravemaskinen. Ved sorteringsmaskinen læsses stenene på et transportbånd, fra båndet hældes de ud på en sorteringsrist og først på denne er det muligt for mændene der sorterer at iagttage eventuelle genstande. Kun træstaven med de 12 øksehoveder blev iagttaget, da stenene læssedes fra gravemaskinen i tipvognstoget, genstanden var så stor at den kom i klemme. Gravemaskinen arbejder under vand og når ned i 3 - 5 m's dybde, intet kan altså iagttages på selve findestedet. Gravemaskinen flytter sig ca. 100 m mod vest i løbet af et år og er nu ca. 300 m inde i Hemmed sogn.Anton Bertelsen foreviste mig det omskrevne økseskaft med rust. Det kan være et økseskaft og rusten stamme fra et øksehoved af jern, der var intet af interesse ved det. Han hævdede iøvrigt at han kun havde fundet denne ene "økse", når der taltes om to økser kunne det muligvis skyldes at han også i stenlejet havde fundet en pålstav af bronze, som han havde foræret til skomageren i Stokkebro. At andre skulle have fundet to økser uden at han havde hørt derom anså han for usandsynligt.Af Anton Bertelsen modtog jeg som gave til Nationalmuseet en hjortetaksøkse og et stenkøllehoved el. sænkesten med furer til ombinding. Om stykkerne kunne han kun oplyse at de var fra stenlejet, han havde fundet dem ved sortering af stenene sidste år.Henrik Nielsen i Stokkebro (Gjerrild) oplyste, at bronzeøksen sb. 49 var fundet ved markarbejde på marken øst for savværket, der var ikke fundet andre oldsager eller iagttaget stensamlinger eller andet af interesse.Hjortetaksøksen sb. 48 var fundet på kanten af en grøft i engen øst for Benzon, den var formodentlig kommet frem ved oprensning af grøften.Henrik Nielsen har en pæn lille oldsagssamling blandt sagerne findes både flintøkser og flintdolke, som er fundet ved stenlejet i Gjerrild.29/5 1956Knud Thorvildsen.1950-01-16: D 16/1-1950 blev efter aftale med afdelingsingeniør E. Høeg, Statsprøveanstalten, flg. jernprøver udtaget af Gjerrild-økserne sendt til ingeniøren på Statsprøveanstalten:Prøve 1: af æg af økse 1 " 2: " " " " 4 " 3: " " " " 10 " 4: " nakken " " 11 " 5: " " " " 4øksernes numre er regnet fra hoved mod Kile. Fotografi af økserne, hvor prøvernes plads var indtegnet medsendtes.d 16/1-1950K. Thorvildsen1949-11-26: Undertegnede har idag rykket Victor Hermansen for rapport om hans besigtigelse af findestedet for Gjerrild-økserne. Han lovede at sende rapporten ned til I afd. i løbet af næste uge.Hermansen meddelte iøvrigt, at økserne først var set på transportbåndet, og at det derfor kun kunne siges, at de havde ligget i ral el. bag ralvolde ca. 100 m fra strandkanten.Det skålformede spænde, som I afd. også havde modtaget, var fundet i en mose langt fra stenlejet.D. 26/11 1949Knud Thorvildsen1949-08-24: 3 stk. avisudklip hhv. fra Randers Amtsavis d. 24/8 1949 om "Nye vigtige Oldtidsfund ved Gjerrild", fra Demokraten d. 25/8 1949 om "Oldtidsfund ved Gjerrild" og fra Grenaa Folketidende d. 25/8 1949 om "Broncealderfund ved Gjerrild".1950 : Gjerrild stenleje. Fra rallag fmtl. ca. 100 m. fra strandkanten fundet 12 jernøxehoveder fra vikingetid siddende på stok af gran. J. nr. 504/49 og 129/50. C 24854.1949 : Gjerrild stenleje. Fra rallag fmtl. ca. 100 m. fra strandkanten fundet 12 jernøxehoveder fra vikingetid siddende på stok af gran. J. nr. 504/49 og 129/50. C 24854.1951-03 : Rapport om konservering af træstok med 12 jernøkser fra Gjerrild stenleje (j.nr. 129/50).Konserveringsanstalten i marts 1951.Knud Thorvildsen.