This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events:
1886 : Skinkelborgs Tomt er en aflang, firkantet Høining i den lave, [ulæseligt] Eng, som sikkert fordum var enten Sø eller Sump. Høiningen hæver sig nu næppe mere end 5-6 F. over den omgivende Engbund; den er ved en, nu næsten udjævnet Tværgrav delte i to Dele, og den omgiver, ialtfald ved begge Ender, af en dobbelt, nu tilgroet Grav med en mellemliggende meget lav Jordstrimmel. Det syner, at der i Sumpen har været en lav, naturlig Høining, som er blevet benyttet til Anlæget, idet den ydre Grav er blevet lagt omkring Høiens Fod og den indre tæt indenfor denne. Det hele er nu dyrket og stærkt udjævnet. Talrige Murbrokker. (Pl. 4).1931 : Voldstedet "Skrinkelborg". Kunde ikke beses paa Grund af Vand i Engen.2006 : Diverse sagsbehandling og korrespondance i forb. m. Vejle amts tilsyn og besigtigelse af det fredede voldsted, "Skinkelborg", sb. 25.1956-11-03: Korrespondance ml. Nationalmuseet og MKH ang. F.P. 2487; en falsk shekel af bly (= B.P. 1601) jvf. jour. nr. 199/56, fundet på voldstedet. Indsendt til NM fra MKH og erklæret for danefæ. Uddeponeret til MKH.1969 : Besigtigelse af en flintopsamling foretaget af N. Boysen på det middelalderlige voldsted Skinkelsborg samt i en radius af ca. 300 m. omkring voldstedet. Besigtigelsen foretoges af S. H. Andersen (FHM) d. 28/3 1969, denne sendte herefter en kort rapport til HAM (v. Neumann - muligvis HAM jour. nr. 318[?]). Rapporten blev herefter videresendt fra HAM til MKH. N. Boysen havde opsamlet et større antal flintredskaber som var fremkommet ved pløjning, bl.a. skiveskrabere, skivebor, enkelte tværpile, to stærkt forhuggede neolitiske flintøkser samt adskillige stumper af slebne flintøkser. En besigtigelse af lokaliteten viste at der formodentlig har ligget en neolitisk boplads på den holm hvor Skinkelsborg senere blev opført. Kulturlaget var - pga. pløjning og borgbyggeri - helt forrodet. 1938-04 : Privat undersøgelse af Skinkelsborg voldsted forestået af Th. Schachner i april 1938. Kort tid efter blev Schachners udgravning begsigtiget og delvist fortsat af C. G. Schultz [N02?]. Jvf. NM jour. nr. 211/37 og 8/38. [Kopi heraf fundet i MKH's arkiv.]. Borgpladsen lå på en udstrakt engflade som afvandedes af Solkær å og havde en ret høj grundvandsstand, således at terrænet omkring voldstedet formentlig havde været ret ufremkommeligt i middelalderen. Voldstedet bestod (jvf. Haugbergs opmåling fra 1901) [findes i kopi i MKH's arkiv] af en ca. 35 m. bred og 3,5 m. høj ujævnt kvadratisk hovedbanke. Nord for denne banke lå en mindre, linseformet banke eller forværk, smallest i retningen N-S (11 m.) og kun knap 2 m. høj. De to banker lå adskilt af en grav, udenfor den indre grav fandtes en ganske lav gravsænkning samt en bred vold, som kun hævede sig lidt over det omkringliggende terræn. Voldstedet fremstod stærkt overpløjet og udjævnet, og mod N var en del af ringvolden helt bortgravet. Den befæstede gård har formentligt været opført af træ, idet fylden fra Schachners undersøgelse var næsten fri for teglbrokker og andre fundamenter. Flere N-S orienterde pælerækker viste, at der formentligt havde eksisteret en træbro imellem de to holme. Endvidere fandtes en del forarbejdet træ m.m. i forb. m. undersøgelsen af voldgraven. De fra voldgraven udgravede genstande indikerede at Skinkelsborg formentligt havde været beboet efter at Dronning Margrethe købte gården af Klaus Limbæk i 1407.1996-07-18: Anlægget fundet i stand som tidligere beskrevet.Afsætning: Omtrentlig lokalisering.Bevoksning: Mark. Nyberejsningstekst 18.07.1996. "Det gamle Skinkelborg". Voldstedet i stilstand som fritekst 1967, dog med den tilføjelse at det sammen med omgivelserne er fuldstændigt tilgroet med tidsler og brændenælder, hvorved det konturer kun svagt anes. Seværdighedsforklaring 18.07.1996. Ikke genkendeligt for ikke fagfolk, men ryddet sti fra svæveflyvepladsenpasserer mellem vold og eng.1993-11-24: FP 5267: Turnos, Philip den Smukke (1285-1314). Fundet i pløjelaget på voldstedet Skinkelsborg.
