This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1902 : Ved Nyanlæggelse af Vejen fandtes talrige Fordybninger med sort Jord, Aske og Skaar af Lerkar. "Der havde nok været et Fiskerleje."1990-08-30: Udgravningen var foranlediget af spildevandsledningsnedlæggelse mellem Voerladegård og Voervadsbro. I den forbindelse blev bebyggelsessporene opdaget ved en prøvegravning. Der fandtes talrige bebyggelsesspor fra jernalderen. Bopladssporene findes på en relativt flad, men meget markant bakke syd for Voerladegård By. Bakken har jævnt forholdsvis gradvist fald mod nordvest, medens det er mere markant mod nordøst, øst, syd og vest. Her er der stejle skråninger ned mod tidligere vådområder som mod nordøst sandsynligvis har været en regulær sø. Udgravningen omfattede en ca. 150 m lang og 9-10 m bred bane gennem en eller flere jernalderbebyggelser med bopladsspor i form af gruber, stolpehuller osv. Skårmaterialet daterer sammen med hegnskonstruktionerne og det enlige hus bebyggelsen til hovedsagelig yngre romertid og ældre germanertid. Ved siden af hovedbebyggelsen undersøgtes enkelte gruber som imidlertid skal dateres til noget tidligere formodentlig til tidlig førromersk jernalder eller seneste bronzealder. Ved undersøgelsen blev der blandt det meget store antal stolpehuller (ca 800) kun udskilt syv sikre hegnsforløb, 1 husgavl og et meget usikkert hus. Feltets forholdsvis ringe bredde og dets uhensigtsmæssige NNV-SSØ orientering vanskeliggjorde imidlertid mulighederne for at udskille sikre konstruktioner. Den foretagne udgravning har ikke kunnet oplyse om bebyggelsens størrelse. Udgravningen omfattede en bane sandsynligvis gennem bebyggelsens nordvestlige yderområde, da terrænnet her falder til alle sider pånær sydøst, hvor der findes det store flade plateau. Det er muligvis her, at hovedparten af bebyggelsen ligger. Stolpehullerne var dækket af et ca. 50 cm tykt homogent muldlag, men der fandtes ikke spor efter kulturlag.1995-06-07: Ved anden etape af udgravningen i forbindelse med vejudvidelse kunne yderligere 1600 stolpehuller lægges til de allerede identificerede 800. Der kunne udskilles 13 huse og mindst 23 hegnsforløb. Anlæggenes placering i forhold til hinanden vidner om flere faser. Det samme gør 2 grave fundet i gravhøjen (sb.6). Den ene en jordfæstegrav fra yngre stenalder og den anden en urne, sandsynligvis fra yngre bronzealder. 1991-02-07: Ansøg om midler til en videre undersøgelse på stedet.1991-03 : Ansøgningen blev ikke imødekommet.1990-08-10: I spildevandsledningstracee konstateredes talrige bopladsspor i form af stolpehuller. Pladsen er beliggende på bakketop med tidligere vådområder mod syd og vest.1902 : Ved Nyanlæggelse af Vejen fandtes talrige Fordybninger med sort Jord, Aske og Skaar af Lerkar. "Der havde nok været et Fiskerleje."1990-08-30: Udgravningen var foranlediget af spildevandsledningsnedlæggelse mellem Voerladegård og Voervadsbro. I den forbindelse blev bebyggelsessporene opdaget ved en prøvegravning. Der fandtes talrige bebyggelsesspor fra jernalderen. Bopladssporene findes på en relativt flad, men meget markant bakke syd for Voerladegård By. Bakken har jævnt forholdsvis gradvist fald mod nordvest, medens det er mere markant mod nordøst, øst, syd og vest. Her er der stejle skråninger ned mod tidligere vådområder som mod nordøst sandsynligvis har været en regulær sø. Udgravningen omfattede en ca. 150 m lang og 9-10 m bred bane gennem en eller flere jernalderbebyggelser med bopladsspor i form af gruber, stolpehuller osv. Skårmaterialet daterer sammen med hegnskonstruktionerne og det enlige hus bebyggelsen til hovedsagelig yngre romertid og ældre germanertid. Ved siden af hovedbebyggelsen undersøgtes enkelte gruber som imidlertid skal dateres til noget tidligere formodentlig til tidlig førromersk jernalder eller seneste bronzealder. Ved undersøgelsen blev der blandt det meget store antal stolpehuller (ca 800) kun udskilt syv sikre hegnsforløb, 1 husgavl og et meget usikkert hus. Feltets forholdsvis ringe bredde og dets uhensigtsmæssige NNV-SSØ orientering vanskeliggjorde imidlertid mulighederne for at udskille sikre konstruktioner. Den foretagne udgravning har ikke kunnet oplyse om bebyggelsens størrelse. Udgravningen omfattede en bane sandsynligvis gennem bebyggelsens nordvestlige yderområde, da terrænnet her falder til alle sider pånær sydøst, hvor der findes det store flade plateau. Det er muligvis her, at hovedparten af bebyggelsen ligger. Stolpehullerne var dækket af et ca. 50 cm tykt homogent muldlag, men der fandtes ikke spor efter kulturlag.1995-06-07: Ved anden etape af udgravningen i forbindelse med vejudvidelse kunne yderligere 1600 stolpehuller lægges til de allerede identificerede 800. Der kunne udskilles 13 huse og mindst 23 hegnsforløb. Anlæggenes placering i forhold til hinanden vidner om flere faser. Det samme gør 2 grave fundet i gravhøjen (sb.6). Den ene en jordfæstegrav fra yngre stenalder og den anden en urne, sandsynligvis fra yngre bronzealder. 1991-02-07: Ansøg om midler til en videre undersøgelse på stedet.1991-03 : Ansøgningen blev ikke imødekommet.1990-08-10: I spildevandsledningstracee konstateredes talrige bopladsspor i form af stolpehuller. Pladsen er beliggende på bakketop med tidligere vådområder mod syd og vest.