This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1847 : "Det var den 12te juli og søndag, da jeg nåede Søgaard. Da jeg havde bragt i erfaring at ejerinden, Madame Günzel, skal eje et våben, der var fundet i den gamle Søgaard Borgs ruiner, så aflagde jeg hende en visit og bad om tilladelse til at tegne det af, hvilket hun ikke alene meget venligt gav og, da hendes afdøde gemal havde ladet sådanne ting fastgøre i forstuen over stuedørene, lod anbringe en stige der for mig, men endda også efter endt arbejde indbød mig til en frokost hos sig, hvor hun blandt andre genstande også viste mig et mellem borgruinerne fundet stykke af en gulligt glaseret lerkakkel, måske fra ovnen, hvorpå bogstaverne .NEFELD (Anefeld) kunne ses. Også det førhen nævnte våben, af jern, er Anefeldt eller Alefeldt's, som efter Lembeck længe har ejet borgen. Våbenet, af hvilket en nøjagtig tegning skal følge, er 2 fod 1 tomme højt. Midterskjoldet, delt vertikalt, har på venstre halvdel den hængende vinge, sølv på blå bund, og på den højre halvdel 4 horisontale striber eller bjælker afvekslende rød og hvid. Efter hvad der siges skal en kamp mellem Rumohr'er og Alefeld'er, i hvilken sidstnævnte blev besejret, første have anbragt en oprejst og sidste en hængende vinge i våbenet? - Det tidligere nævnte Alefeldtske våben bar årstallet 1168. Som det hedder i et sagn fra den ældste tid om navnet Anefeldt, som man tit finder det skrevet: Denne ridder har hverken ejet borg eller jord, på grund af det sidste skal han så være blevet kaldt Ane-Feldt (Ahne = Land)."1920 : Sb. 22.01.07-16.Beretning af Niels Stenfeldt om "Søgaard pr. Kliplev.", modtaget i 1920 på N02.1911 : Sb. 22.01.07-16.Søgård. (Kliplev s. Åbenrå)Ved Voldstedet, som ligger s. for den nuværende Gård, foretoges 1911 nogle Gravninger.Grundmure fandtes ikke, men i Voldpladsens sydl. Del, nær op til en stor Lerbanke, fandtes en nedstyrtet Murblok, der skønnedes at ha været Hjørnemur på en Bygning fra 16de Årh. [Skitse] På Blokkens ene Side sås Rester af en profileret Stukkarm.Blokken var var sikkert skudt ned. Sten - og fladtrykte Blykugler fandtes. Der fandtes her en hel Del gul- og grønglaserede Fliser, der havde Skjoldform og var flade [Skitse], og desuden en enkelt gulglaseret Tagpande (>Munk<) Endvidere et Muranker.Flere mere el. mindre hele Rester af Stenkrus og Fliser fandtes her og andetsteds. Nogle af de sidste var af senmiddelalderlig Form, men på de fleste, som var ... [?], var der Johan Ahlefeldts Navn og ... [?] (1568)En Støbejernsbaluster, som opbevares på Gården har Årstallet 1568. Dette År er vist Opførselsåret.Den søndre Bros Egepæle står endnu. Om Gården strakte sig som på Boring holm et Gærde af Pilekæppe og Fletværk.1956-06-20: Sb. 22.01.07-16.Den i Søgård sø beliggende holm, kaldet Slotspolden, hvorpå voldstedet af det gamle Søgård ligger, samt det nu tørlagte sødrag mellem polden og søbredden i syd, hvorfra adgangen til borgen har været.Voldstedet, der gennemskæres af hovedlandevejen fra Aabenraa mod Kruså, der er lagt hen over polden, består af et lavt plateau, omgivet af en ringvold, der kan spores hele vejen rundt, men kun har bevaret sin oprindelige højde over en mindre strækning vest for den oprindelige adgang til borgen, der har været ad den endnu bevarede vejdæmning, der fra søbredden syd for polden løber ud mod borgen. Dæmningen ender ca. 5 m fra ringvolden, til hvilken en træbro, af hvilken der endnu står pæle, har dannet forbindelsen. Øst for vejdæmningen er i det sumpede engdrag mellem pold og søbred bevaret en del nedrammede pæle fra et pæleværn. Øst for borgpladsen er der rester af bygningsfundamenter. Poldens nordøstlige hjørne splittes af en dyb nedgravning. Polden ligger hen som eng, og på dens højereliggende partier vokser en del buske, krat og træer.På dette fortidsminde må der således ikke opføres bygninger af nogen art. Det skal til stadighed henligge udyrket og må ikke fjernes, udjævnes eller beskadiges ved gravning, pløjning, stødoptagning, nybeplantning, bortførdsel af jord og sten eller tilførsel af jord, sten eller affald eller på nogen anden måde forstyrres. Træhugst og græsning er forbeholdt ejeren. Pæleværn, bropæle og alt andet gammelt tømmer, der måtte findes på og omkring voldstedet, må ikke fjernes uden Nationalmuseets samtykke fjernes eller flyttes fra fundstedet.Det areal, der er underkastet ovenstående fredningsbestemmelser findes angivet på det vedføjede kort, hvor det omgives af de der anførte servitutgrænser, der forløber således: i vest, nord og øst langs poldens søbred, i syd langs landsidens søbred. Undtaget fra fredningen af det areal, der ved deklarationens udstedelse tilhøres vejvæsnet, og hvorpå hovedlandevejen er lagt.Nationalmuseet, den 20. juni 1956.sign. Johannes Brøndsted.1920 : Voldstedet krydses i N-S af Åbenrå-Flensborg-landevejen, anlagt 1847. Det har oprindelig været helt omgivet af søens vand. Voldstedet er af ejendommelig form, idet en borgholm mangler: Der findes en noget kantet og uregelmæssig ringdæmning. Pladsen indenfor dæmningen måler 135 skridt N-S og 110 skridt Ø-V; den synes ikke at ligge højere end det omgivende terræn. Dæmningens jævne overflade ligger 1-1½m over den omgivende eng; kun mod SØ hæver den sig til en vold på ca. 4m's højde. Svage spor af en grav indenfor ringdæmningen. Mod syd er der en dæmning i engen, der har forbundet voldstedet med det nærmeste land. Fra ringvoldens NV-hjørne løber en 10-15 skridt lang og et par skridt bred dæmning vinkelret ud fra volden, sluttende med en lille afrundet firkantet plads med teglbrokker. Ved prøvegravningen fandtes få skridt indenfor den sydlige ringvold et mindst 3m højt omstyrtet murstykke fra et polygont tårn af store teglsten. Desuden murbrokker o.a.1920 : N02 348/25. Sb. 22.01.07-16. NM D. 10025-37 og NM D. 10038-49.Søgaard Voldsted. Kliplev S. Lundtoft H. Prøvegravning 1920.Voldstedet af det ifølge Overleveringen 1643 ødelagte Søgaard ligger noget Syd for den nuværende Hovedbygning, skilt fra denne ved Søgaard Sø.Voldstedet ligge på en bred Engstrækning, der skyder sig ud fra Søens Sydbred, og har oprindelig været helt omgivet af Søens Vand, der nu kun naar ind til Ringvolden i Vest og Nord. Fra Nord til Syd, omtrent midt igennem Voldstedet, gaar den i 1847 anlagte Aabenraa-Flensborg Landevej, paa en Dæmning tværs over Søen. Landevejens Overflade ligger omtrent i Højde med Voldstedets Ringdæmning (Ringvold), og indenfor denne er Vejdæmningen fyldt op.Voldstedet er af ejendommelig Form, idet en Borgholm mangler. Der findes en noget kantet og uregelmæssig Ringdæmning, indenfor hvilken der maales 135 Skridt i Nord-Syd og 110 Skridt i Øst-Vest. Terrainet indenfor denne Dæmning synes ikke højere end Engdraget udenfor. Dæmningens jævne Overflade ligger 1 a 1½ m. over den omgivende Eng, og da Engen ligger lavt, er Højden over Søens Vandspejl ikke stort større. Kun paa en 22 Skridt lang Strækning i Sydøst hæver Dæmningen sig til en Vold af c. 4 ms. Højde. Dette Stykke Vold er 15 Skridt bredt for neden. Det har været længere, har strakt sig c. 33 Skridt længere imod Vest (nemlig hen til Landevejen), thi paa denne Strækning er Ringdæmningen udvidet til 37 Skridts Bredde og viser tydelige Spor af den sløjfede Vold.Paa sit øvrige Forløb er Ringdæmningen jævn og flad for oven og har oftest ret stejle og skarpt skaarne Sider. Bredden er forskellig. Ved Landevejen i Syd er Topbredden 35 Skridt, i Vest 18 Skridt, mod Nord breder den sig jævnt til 60 Skridts Bredde og smalner igen ind til 25 Skridt i Øst.Ringdæmningen har skilt Vandgraven, hvori Slottet stod, fra den omgivende Sø. Intet tyder paa, at Dæmningen har været højere, bortset fra det ovennævnte Stykke i Sydøst. Naar der her er en Vold, har det sin Begrundelse deri, at Voldstedet i Sydøst ligger nærmest Land og herfra trues af høje Banker. Ifølge Overleveringen skal Slottet netop været nedskudt ]]netop[[ fra disse Banker.Sandsynligvis har der staaet en Del Udbygninger paa Ringdæmningen, i d. m. et Porthus.Der foretoges en Prøvegravning tværs over Sydsiden af Dæmningen og et Stykke ind paa den lave Plads indenfor, idet der gravedes en smal, 70 Skridt lang Grøft, hvis Nordende laa 13 Skridt fra Vejen, Sydenden 40 Skridt fra Vejen - i Vest. Der gravedes kun to til tre Spadestik dybt. I Dæmningen gravedes kun i Muld, der var stærkt blandet med Murstensbrokker, Tagsten (som D. 10034 og 10034), grønglaserede Kakelskaar, Potteskaar og l. - Fundament blev ikke truffet. Derímod fandtes i Udgravningens Nordende, d.v.s. faa Skridt inden for Ringvoldens her noget ubestemmelige Inderkant, og lige under Jordoverfladen, et mindst 3 m. højt og 1½ til 2 m. br. Stykke Mur af større røde Sten i Krydsskifte. Murstykket laa omstyrtet og er et Brudstykke af et polygont Taarn. Det er bøjet i Stump Vinkel. Den mod Øst vendende Side er delvis glat og ... [?] og maa være Siden af en Dør eller et Vindu. Da Murstykkets sydligste Ende ved en ... [?], c. 2 Centimeters Afsats er smallere (tyndere) end Nordenden, har Nordenden altsaa i sin Tid vendt nedad og Stillingen viser, at Taarnet har har staaet længere mod Nord, nærmere Midten af Pladsen indenfor Ringvolden. Da denne Udgravning foretoges den sidste Dag, blev den ikke fuldført. Bl.a. blev Murtykkelsen ikke bestemt.Skønt den lave, græsbevoksede Plads indenfor Ringvolden nu er ret plan og ganske tør, maa Slottet dog i sin Tid have rejst sig af Vand. Der er endnu, særlig langs Landevejsdæmningen, svage Spor af den tidligere Grav inden for Ringdæmningen, nemlig en svag Sænkning af 15-20 Skridts Brede ude langs Ringdæmningen i Modsætning til en svag Hævning i Midten.En anden Prøvegrøft blev lagt tværs over Ringdæmningen i Nord, 28 Skridt Vest for Landevejen. Her fandtes lige under Græsset røde Murstensbrokker og Fragmenter af Munke- og Vingetegl, faa Dyreknogler og Potteskaar. To Spadestik nede afløstes dette Broklag af ren Muldfyld. I Kanten af Dæmningens Inderside laa i Broklaget 3 raa, store Kampesten uden Mørtelrester eller andet, som kunde tyde paa, at de dannede Fundament. Grøften førtes videre ned over Dæmningens Inderskrænt og 8 Skridt ind over det lave Terrain/: den tidligere Grav indenfor. Den løse Muld røbede intet angaaende Dæmningens oprindelige Skrænt-Profil. Indenfor i den tidligere Grav gravedes gennem et 374 m. svært Lag Muld med faa Murstensbrokker og Dyreknogler. Derunder kom et tørveagtigt Lag med faa Dyreknogler. I dette tidligere Søbundslag fandtes en Del stærkt forraadnede Smaapæle af c. 10 Cm.s Diam., nedrammede udfor Ringvoldens Inderside for at holde paa Fylden. Da de stod under Grundvandet, kunde Forholdene ikke nærmere undersøges.Indenfor den ovennævnte Voldrest i Sydøst ligger en c. 1 m. høj Jordforhøjning af trekantet Form. Den ene Trekantside ligger an mod Voldens indre Fod og Trekantens Spids peger ind imod Slottets Plads midt i Anlægget. Langs Voldens Inderside er dog ikke skarpt Skel mod Trekanten. Trekantsiderne er c. 40 Skridt lange. Udgravningerne viste, at denne Trekant blot er en ... [?] Opfyldning af Muld med Murbrokker.Den ifølge Claude Hansens Beretning 1911 foretagne lille Udgravning laa omtrent midt paa Trekantforhøjningen. Den dengang fundne Murblok af store, røde Mursten i Krydsskifte er c. 1 m. lang og høj og mindst 75 cm. tyk. Den ene Smalside havde Retkantflas af Dør eller Vindu. Blokken var nedstyrtet og laa paa tilfældig Plads. Da den ved mit Besøg var vanddækket, lod den sig ikke nærmere undersøge. I Hullet omkring denne Murblok var Størstedelen af de paa Søgaard opbevarede Sager fundne (jfr. Steenfeldts Beretning 1920).Der foretoges en 2 m. bred Udvidelse, 1½ m. imod Vest, af dette ældre Hul. Der gravedes gennem 1 m. nyere Fyldjord med murbrokker, d.v.s. gennem Trekantforhøjningens Fyld; herunder blev truffet dyndet Fyld i den tidligere Grav (Munke- og Vingetegl, glaserede Fliser, Murbrokker). Da Grundvandet ... [?] stærkt ind, maatte denne Gravning hurtigt opgives.Der gravedes derpaa en 3/4 m. bred Grøft, 12 m. lang, fra det ovennævnte gamle Hul midt i Trekantforhøjningen ud mod Sydvest. Den gennemskærer Forhøjningen og løb et Stykke ud i det lave Inderterrain. I selve Forhøjningen bestod de øverste 3/4 m. af nyere Fyldjord; derunder laa et Lag leret Fyldjord med Murgrus af c. ½ m.s Tykkelse. Atter derunder fandtes dyndet Sandlag med Ferskvandsmuslinger, hvilket Lag laa under Grundvandslinien. I dette Lag, der fandtes saavel under Trekantsforhøjning som udenfor denne (her under Muldlag med Brokker), laa en betydelig Mængde Fliser, Kakelstykker, Potteskaar, Skiferstykker, smaa Glasruder og l. Fundlaget var rigest under Trekantforhøjningens Rand, og der lagdes derfor, vinkelret paa Hovedgrøften, en Tværgrøft paa dette Sted. Østligst i denne Tværgrøft fandtes en Mur af røde Mursten, 24x12x8, i moderne Skiftegang. Murstykket har omtrent flugtet med Trekantforhøjningens Vestside. Murtykkelsen var 1 Sten = 24 cm. Skifterne laa ikke vandret, men afveg c. 45 [grader] fra vandret Linie, hvilket synes oprindeligt. Muren var afbrudt baade i Nord og Syd, saaledes at kun ½ M.s Længde saas, medens det med Spaden lod sig føle, at der i Dyndet under Vandlinien var bevaret større Længde.C. 2 M. Nordøst for denne Murrests Nordende fandtes en nedstyrtet Murrest, der laa med ... [?] Murside skraat opefter (tynd ... [?]). Dette Murstykke var muret i regelmæssigt Munkeskifte, af røde Sten 28x9 - 28½x14 - 13 - 13½ - 9½. Fugerne, der var en Del sværtede af Sod, synes at have været glattede.Da det indtrængende Vand overalt besværliggjorde Gravningen og hindrede Undersøgelse af det forefundne, blev videre Gravninger opgivet.Om voldstedet skal iøvrigt kun noteres:Søgaard har ved Ødelæggelsen rejst sig direkte af en Grav, der udadtil mod Søen begrænsedes af en Kantet Ringdæmning. Fundamenter vil antagelig kunne findes noget udenfor Voldstedets Midte, men er dels dækket af Landevejen, dels under Vandstandslinien. Graven maa for en stor Del være fyldt af nedstyrtede Mure.Ifølge Tradition skal der have været en Bro til Voldstedet fra den nordre Bred. Afstanden her er ret stor, og der saas intet Spor af Pæle el. lign. Derimod gaar der mod Syd hen over Engen, der tidligere var Sø, en 10-12 Skridt bred, c. ½ M. høj, Dæmning, som har forbundet Voldstedet med det nærmeste Land. Længden er c. 100 Skridt. Det 25 Skr. Parti nærmest Ringvolden er lavere og smallere og sandsynligvis af nyere Dato. Her kan oprindelig have været Vindebro. Der er i Marken, hvor Dæmningen naar Bredden, være Spor af en gammel Vej. Dæmningen støder til Ringvolden 20 Skridt Øst for Østenden af det ovennævnte, høje Voldstykke.Et Stykke Nord for Vejdæmningen, nemlig fra Ringvoldens Nordøsthjørne, løber en maaske 10-15 Skridt lang og et Par Skridt bred Dæmning ud vinkelret fra Ringvolden, sluttende med en lille afrundet - firkantet Plads, hvorpaa findes Tylbrokker. Saavel Dæmning som Hovedet hæver sig kun svagt over Mosen. Det er næppe tilfældigt udført Fyld. ... [?]Bortset fra det ovennævnte Stykke Mur i Munkeskifte fandtes intet, som tydede paa, at det ældste Søgaard har ligget paa denne Plads.Hermed 2 Fotos og Fundene D. 10025-37 samt 10038-49.K. Uldall.1923 : Voldsted. Her laa det gamle Søgaard Slot. Opmaalt for Nationalmuseet ved Kai Ulldal.1979-07-10: I den SØ-lige del af voldstedet, umiddelbart indenfor ringvolden, var der spor af en kun delvist tildækket udgravning, tilsyneladende foretaget for nylig. Der sås bl.a. rester af en teglstensmur (med munkesten sat i sildebensmønster). Der trænger iøvrigt til at blive ryddet op. Voldstedet er helt uoverskueligt p.g.a. den vilde bevoksning og meget vanskelig at erkende som voldsted.Foto: S/H 03.25 og F 04.09.1988-04-09: Sb. 22.01.07-16.Avisudklip af d. 9/4 1988 fra Vestkysten om "Søgård - fra herregård til militærlejr".1847 : Sb. 22.01.07-16.Jvf. Timm's notebøger i Nationalmuseets arkiv.Ang. Søgård. Sb. 22.01.07-16.2000-07-31: Kopi af papirer på Gottorp Slot.0000 : Sb. 22.01.07-16.Voldsted for det gle Søgaard gennemsk. af Landevejen. Slotsbanken i det s.ø. Hjørne, Volden er synlig i størstedelen af dens Omkreds.2011-09-28: Fortidsmindet blev fundet som beskrevet.1978 : N02 1003/78. Sb. 22.01.07-16.Ang. Sb. 22.01.07-16.Vedlagt sagen:Korresp. af d. 28/9; 3/10 1978 ml. Forsvarets Bygningstjeneste, Viborg, og N02.Udskrift (kopi) af en ved retten i Gråsten opbevaret servitut, tinglyst d. 20/6 1956.1955 : N02 445/55; N02 37/56. Sb. 22.01.07-16.Div. korresp., skitsetegninger, opmålinger m.v. af 1955-56, vedr. fredningen af Søgård voldsted. Sb. 22.01.07-16.1962-04-02: N02 1277/62. Sb. 22.01.07-16. NM D 42-1960.Vedlagte brødstempel er 2/4 1960 afleveret til NM af finderen, greve Jørgen Ahlefeldt-Laurvig, Fogedbygaard pr. Næstved, der oplyste, at han har fundet stemplet på et ikke nærmere stedfæstet areal på Søgaard voldsted, der i sin tid har været i slægten A.'s eje og derfor har hans særlige interesse.16/3-63GO[?]1954-10-12: N02 446/55. Sb. 22.01.07-16.Søgaard voldsted, der ejes af forsvarsministeriet og ligger under Søgaard kaserne, besøgtes den 12/10 1954 i fredningsøjemed sammen med inspektør Stiesdal.Selv om det egentlige voldsted kun består af ringvolden og området indenfor denne, må det dog anses for rimeligt og forsvarligt at lade hele den lille holm i Søgaaard sø, kaldet Slotspolden, hvorpå anlægget ligger, fredlyse ved deklaration, således at fredningens grænser i N, V, og Ø følger poldens kystlinie, idet vejdæmningen i N, der stammer fra 1847, dog ikke skal berøres af fredningen. I S, hvor holmen nu er forbundet med land ved et lavt sumpet drag, må grænsen lægges langs landsidens søbred, idet der her findes såvel den gamle vejdæmning til borgen som stolper fra den træbro til ringvolden, hvormed dæmningen ender, og et pæleværn i sumpen øst for tilkørslen, der endnu tildels er bevaret.På selve polden er der endvidere øst for voldstedet spor af bebyggelse (jfr. Uldalls beretning fra 1920). Og alleryderst i nordøst splittes poldens hjørne af en kanalagtig indgravning, der er meget dyb, og som ikke kan være naturlig.Voldstedets bevaringstilstand er udmærket, når der ses bort fra de mege betydelige ødelæggelser, som chaussé-anlægget fra 1847, der er lagt hen over voldstedets mest centrale dele, og senere vejudvidelser har forårsaget. En yderligere udvidelse af vejen vil være katastrofal for voldstedet; især gælder dette den sydlige del, hvor ringvolden over en mindre strækning Ø for vejen har en betydelig højde.8/12 1954.Olaf Olsen.1996-03-05: Søgaard, Slotspolden, Vejdæmning (DKC 220107-16)1911-10-10: Meddelelse om udgravningen af borgen i syd.1920 : N02 297/20; N02 215/21. Sb. 22.01.07-16.Div. korresp. af 1920-21 ang. K. Uldalls, N02, udgravning i 1920 af Søborg Voldsted. Sb. 22.01.07-16.Vedlagt sagen:Korresp. af d. 10/8; 16/8; 24/8; 27/8; 26/11 1920 og d. 21/6 1921 ml. Godsejer A. Raben, Søgaard, og N02.Korresp. af d. 8/9 1920 ml. K. Uldall, og N02.1935-01 : N02 504/34. Sb. 22.01.07-16.Brev af d. 12/2 1935 ml. Hærens Bygningstjenestes 4de Bygningsdistrikt, Kolding, og N02.Til Nationalmusæets 2' Afdeling.I Anledning af Musæets Skrivelse af 31' f.M. vedrørende arkæologiske Forhold paa Søgaard som Følge af Sænkningen af Vandstanden i Søgaard Sø, skal Distriktet udtale, at da Distriktet ikke har kendt Forholdene forinden Vandsænkningen, saa vil Distriktet ikke være i Stand til at udtale, om denne har fremdraget noget af Slottets Grundmur.Undertegnede Distriktschef har nylig besigtiget Forholdene paa Voldstedet og har her kun kunnet konstatere et kortere Fundamentstykke Vest for Chauseen, alt andet Fundament er formentlig tildækket eller fjernet.Langs Søgrænsen er endvidere henlagt en fortløbende Stensætning af store Kampesten, men om denne stammer fra Slottets Tid eller er af nyere Dato, skal Distriktet ikke kunne udtale sig om. Som Følge af Vandsænkningen ligger denne Stensætning nu et Stykke oppe i Land, og paa Strandbredden her foran ligger spredte Rester af Slottets Munkesten.... [Fortsætter].Vedlagt sagen:Korresp. af d. 31/1; 12/2; 14/2 1935 ml. 4. Bygningsdistrikt, og N02.Notater ang. fund af en dyreknogle.1930 : N02 425/30. Sb. 11.01.07-16. NM D 11636-644.Ang. NM D 11636-644. Sb. 22.01.07-16. Fund fra Søgaard indsendt i 1930 til N02 af Sønderborg Amts Museum.Vedlagt sagen:Korresp. af d. 1/12 1930 og d. 5/3; 11/3 1931 ml. MSS, og N02.1930 : NM D 11636-11644.