This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1985-11-25: Tillaktering. Til den pr. 28 september 1971 tinglyste fredning af S.Laurentii kirketomt, bedes vedhæftede tinglysningsrids visende fredningsgrænsen tillakteret.1993 : Bestemmelse af tænder og knogler ved tandlæge Bent Vilby: minimum 28 individer bestående af 10 inf., 5 juv. og 13 adult.1982-08-12: Sct. Laurentii kirketomt.Beskrivelse som kort. Rummet er præget af fugt med mug påbl.a. guldfliser, der smuldrer, samt striber ned ad vægge irummet. Lysskaktvinduer knækkede, flere glasskår i rummet,dog ikke huller.Adgang ad trappe, lukket nu. Under torv med vej, springvandog fortov.1969 : Ruinerne af S.Laurentii kirke er beliggende under Rådhustorvet, hvorfra der ad en trappe er nedgang til et underjordisk rum, hvor man kan se den østlige del af kirkeruinen. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde. Gravning, beplantning og bebyggelse på arealet over ruinerne er ikke tilladt uden rigsantikvarens samtykke. Restaurering, opmuring eller eventuel tildækning af de fremdragne ruiner må kun finde sted efter rigsantikvarens anvisninger.1880 : Undersøgelse af det daværende rådhus. Det dokumenteredes, at nordsidens murværk var identisk med murværket i skibets vestforlængelse, der har forbundet skibets frådstensdel med (rådhus)tårnet. Rådhus og murværk blev nedrevet i 1883.1993-03 : Ved nedlæggelse af vandledning og udskiftning af samlebrønd fremkom det indtil da ukendte våbenhus, hvis formodede størrelse har været omkring 6 x 6-7 m og med et meget kraftigt fundament. De mange begravelser, rester af minimum 28 individer, kunne påvises i 4-5 lag. Kistetyperne varierede fra en muret teglstenskiste med hovedrum og spidstag belagt med et lag mørtel over samme kistetype uden tegltag til kister med sider af frådstens- eller kalkstensfliser. Kun barnekisten, grav X, havde låg af frådsten. I den dybestliggende gravhorisont var endvidere trækister, hvoraf en havde låg. Hertil kommer adskillige begravelser uden rester af kister bevaret. Der blev ikke fundet genstande i gravene, og typologisk spænder kistetyperne vidt i tid. En grav var placeret under kirkeskibets fundament og tydede på at der har været en forgænger for frådstenskirken.1981 : I forbindelse med ledningsarbejder er der gjort spredte iagttagelser.2011-12-19: Fortidsmindet blev fundet som beskrevet.1998-01-12: Den ældste fase dateres til 1000-tallet - begyndelsen af 1100-tallet. De ældste aktiviteter er møddingslag, brolægning og hegn samt træ?kirke. En lille træbygning er dendrodateret til ca. 1060, og kan have været en klokkestabel.I den følgende fase ses den oprindelige frådstenskirke at have et vesttårn bredere end skibet og derfor formodentlig udfomet som tvillingetårn. Kirken bestod derudover af apsis, kor og skib. Kirkens datering er usikker, der er i murværket fundet en 1200-tals mønt, men stedet var ikke tilgængeligt for videre undersøgelse. I forbindelse med kirkebyggeriet er kirkegården udvidet mod syd. Til den romanske kirke hører to gulvniveauer. Den gotiske kirke har fået hvælv indbygget i anden halvdel af 1200-tallet, og frådstenstårnet er muligvis fjernet i denne forbindelse. Våbenhuset er fra perioden 1320-1350. Det nuværende tårn er fra lige efter 1500.Kirken nedlægges og nedrives delvis i tiden ved reformationen. I 1735 byggedes rådhuset, der bl.a. i 1839 gennemgik en større ombygning.Der udgravedes ca. 400 grave, og i samtlige grave lå skelettet med hovedet i vest. Der var en meget stor gravtæthed.1998-10-01: Afrensning af ruinens indervægge og gulv. Mationalmuseets bevaringsafdeling. Sagsnr. 10198-012015-10-01: Tilstandsvurdering 2016 af murværk mm.1889 : I forbindelse med ledningsarbejder er der gjort spredte iagttagelser i 1889, 1892 og 1895.1931 : I 1931 udgravede Nationalmuseet kirkens apsis, kor og skibets østfag.1998 : Restaureringsarbejder i ruinrummet på grund af fugtproblemer, og i den forbindelse undersøgelse af en del af ruinen.1939-10-27: I artikel i Roskilde Dagblad fra 27/10 1939 fremgår det, at i forbindelse med en restaurering af flisegulvet konstateredes det, at der under dette lå et ældre mørtelgulv. (Artiklen fandtes i korrespondancearkivet i dec. 1997).