This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1891 : Øst for den store og høje Banke hvorpaa de tre sidstnævnte Mindesmærker [sb.nr. 29-31] ligge havde det gamle Essenbæk Kloster sin hyggelige og skjønne Beliggenhed. Dybt inde under de høje og stejle Bakkers Østside laa først syd for den Vej, der førte over Bakken til Ladegaarden, en stor Fiskedam, hvoraf endnu sees tydelige Spor. Nord for Vejen og indtil Bakkens Fod med [hvor] Klosterbygningerne til Grændse mod Øst og Klosterlunden mod Nord laa Munkenes Kirkegaard eller Gravplads, og her har man endnu for faa Aar siden fundet murede Grave med næsten fuldstændige Lig i. Ved at grave en Kule til noget Klak traf man en muret Grav, og her laa nogle store Been paa langs som Laarben og et Par paa skraa som Armbeen, og midt i Graven laa en Ring med en Plade og noget "Krims Krams" som ingen kunde læse. Da Ringen hverken var af Guld eller Sølv men af "noget andet Tøjeri" saa kastedes den langt bort, siger en Meddeler. Der er ingen Tvivl om, at der endnu paa den betegnede Plads findes uforstyrrede Grave i et meget stort Antal, som med Lethed og formodentlig med godt Resultat vilde kunne undersøges. Da Bakkens østlige Skrænt ud mod Klosteret formodentlig vare skovbegroet endnu, og Klosterlunden, som endnu kan sees, gik langt ud mod Nord over Grenaabanen, saa laa Klosteret lunt ]]mod[[ for de stærke Vinde med en yndig Udsigt over Engene, Gudenaa samt Randersfjord i det Fjerne og de smukke Partier i Støvring Herred. Mod Syd og Øst og tildels mod Sydvest er en herlig Udsigt over de frugtbare Enge til de tildels skovklædte Bakker mod de vilde lyngklædte Kløfter, saa man rigtignok indrømme de gode Brødre, at de forstod at vælge og at forene det Nyttige med det Behagelige. Syd for selve Klosterbygningerne gik, som allerede sagt, altsaa Vejen mod Vest og over Bakken til Ladegaarden, og mod Øst gik der en steensat Vej ud over Engen. Efter at denne Vej havde gaaet lidt imod Øst tog den en Sydlig Retning over Engen og Bækken til Assentoft og Essenbæk Kirke. Denne lange Vejs Anlæg over Engen maa have kostet betydeligt Arbejde; men den var Munkenens Hovedvej og maaske den eneste; thi det er tvivlsomt om der dengang var Vej fra Ladegaarden over Kjæret og Bækken. Da ovennævnte steensatte Vej altsaa synes at være den eneste, der førte til og fra Klosteret, saa er det troligt nok, hvad Sagnet beretter, at Klosterporten vendte mod Syd. At der har været en maaske mindre anseelig Udfart mod Klosterlunden, Engene og Fiskegaardene i Gudenaa er troligt. I Grunden sees Spor af Murværk og Kalk overalt men især mod Syd og Øst. Et Sted sees blottet en mere end favnetyk Muur sat af Kamp og Mursteen i en fed og meget bindende Kalk. Den egentlige Klosterruin er omtrent 64 Skridt fra Øst til Vest og lidt større Udstrækning fra Nord til Syd. Indtil for 3 Aar siden laa en Bondegaard lidt Nord for selve Klosterruinen og et Huus staar endnu nordlig paa Munkenes Kirkegaard hen mod den forrige Klosterlund. Nu er Gaarden efter Branden flyttet mod Syd ved Klostervejen; men dens gamle Grundsteen, nogle Murstene deriblandt ogsaa Stumper af Munkesteen samt hele Brolægningen er endnu paa Pladsen. Dette bemærkes udtrykkelig for at disse Rester ikke engang i Tiden skulle tilregnes Klosterlevningerne. Sagnet siger, at den ved Klosteret nævnte Kirkegaard har Munkene først kom til i en senere Tid [kom munkene først til på et senere tidspunkt], og at de første Munke bleve jordede paa en Kirkegaard (en indviet Begravelsesplads) inde under Bakkerne ved Assentoft. Stedet kan nu ikke paavises, men antages at have været ved Siden af Klostervejen. Sagnet taler ogsaa om en hellig Kilde uden for Assentoft ud mod Engen. Der var Trapper af hugne Steen ned til den, og den var meget dyb og vandrig. Der omtales ogsaa en "Stakkelsblok" ved Kilden. Gamle Folk mene at deres "Forældre eller Bedsteforældre have seet Kildegangen"; men nu er der ingen, der kan paavise dens Sted eller Vished. Klostres gl Ladegaard laa, hvor de nuværende Ladegaarde ]]nu[[ ligge, nemlig ved Vestenden af den store Øbanke, som rundtom er omgivet af Enge og Vandløb. Der er endnu Spor af et andet betydeligt Arbejde, som Munkene have ladet udføre, nemlig Opdæmningen af Bækkens Løb langs Bakkerne fra Ladegaardsvejen til Volkmølle, omtrent 1/4 Miil. Bækkens Løb er derved kommet til at ligge højt over Engene, og Mølledammen ligesaa. Da Bækdæmningen flere Steder har oprindelige tragtformede nu lukkede Munde ned mod Engen, lader dette formode, at Munkene i gamle Dage har anvendt Engvanding. Navnet Volkmølle kommer af at valke eller stampe = Stampemølle.