This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 0000 : Voldstedet "Refsø".1949-10-04: Sb. 20.02.09-61.Avisudklip af d. 4/10 1949 fra Vestkysten. Ang. Det gamle "Revsø" graves frem - Fundamenterne til det oprindelige gamle trætårn er fundet.1992-01-31: NM 161/92. Sb. 20.02.09-61.Ang. Sb. 20.02.09-61.Vedlagt sagen:Korresp. af d. 28/1 1992 ml. NNU, og NM. Ang. brostolpe, besigtigelse af fundsted samt muligvis en dendrodatering?Fundliste.Kort med fundsted afsat.Korresp. af d. 30/1 1992 ml. HAM, og NM. Ang. fremsendelse af detektorfund fra NM til HAM. Fundene gjordes i forb. m. Per Poulsens, NM, besigtigelse i 1991.1991 : NM 161/92. Sb. 20.02.09-61.Brev af d. 28/1 1992 ml. Niels Bonde, NNU, og Per Poulsen, NM.Til Niels Bonde NNUVedr. Hjemtaget brostolpe, med henblik på dendrodatering.Stolpen stammer fra slotsbanken, "Slotsbjærg" Revsø, Sommersted, Gram herred. Haderslev Museum foretog i 1949 en undersøgelse af banken ved Hans Neumann. I 1968 foretog Olaf Olsen en besigtigelse, sag 1098/69 i antikvarisk topografisk arkiv.Den herværende sag er opstået ved, at jeg henvendte mig til smeden i Ørsted, Peter Christiansen ... [tlf.], i anden anledning.Smeden ville gerne have, at jeg overtog en kraftigt tilspidset stolpe, som han havde liggende. Stolpen var sammen med mange andre, trukket op af engen, der omgiver slotsbanken. Han havde ved selvsyn set, at stolperne var trukket op i slutningen af fyrrerne, da man ville kultivere jorden omkring slotsbanken. Det er formentlig ved samme lejlighed, at Hans Neumann foranstaltede en udgravning.Peter Christiansen fortalte, at stolperne stod i flere rækker over en strækning af ca. halvtreds meter, gående fra slotsbanken og nordpå til en landtange, der skyder sig ud i engen. Tømmeret, der åbenbart har været af god kvalitet, blev skåret op på et nærliggende savværk og anvendt til møbel- og bygningstømmer. Dog har der befundet sig flere stykker rundt om på engen. Stykket her, har været i P. C. eje siden det blev trukket op af engen og kom til Nationalmuseet i august 1990.Jeg benyttede lejligheden til at gå en tur hen over slotsbanken med metaldetektoren og fandt et stykke malmgryde, en malmstøbekegle, et cirkelrundt bronzeremspænde med torn, et mindre blylod ?, en mindre sammenrullet blyplade og en ornamenteret støbt bronzeknap.Såfremt der kommer en datering, hvad jeg håber, har jeg lovet meddeleren, at han for besked. Peter Christensen er aktivt medlem af den lokale historiske forening og har ydet landsdelens museer tjenester.Nationalmuseet d. 28/1-1992.Per Poulsen.1968-11-12: NM 1098/69. Sb. 20.02.09-61.På den nordlige kant af det storbakkede terræn ca. 200 meter sydøst for Revsø ligger i dyrket mark voldstedet "Slotsbjærg", utvivlsomt sæde for det middelalderlige Revsø. Konturerne er ved udjævning og stadig pløjning udvisket en del, men voldstedet træder dog stadig tydeligt frem i landskabet. Det ses ar have været et ganske imponerende anlæg, med en høj hovedbanke, som har været omgivet af dybe, tørre voldgrave, og med en mindre forborg mod det højere land i syd. Anlæggets betydning er blevet understreget ved Hans Neumanns udgravninger i 1949, der afslørede spor af bygninger fra flere perioder på banken, således bl.a. et tømret tårn og - muligvis - en ringmur. Under disse omstændigheder må jeg finde det rigtigst at behæfte voldstedet med en "mild" fredning. ... [Fortsætter]Endvidere kan man ved at kræve Nationalmuseets medvirken ved optagning af fundsmentsten sikre sig en vis viden om det, som forsvinder. Til deklarationen kan anlægget beskrives således:Voldstedet af det middelalderlige Revsø, kaldet Slotsbjærg, bestående af en ca. 40 x 40 meter stor banke, i vest og øst beskyttet af ca. 10 meter brede, og nu fra 1,5 til 2,5 meter dybe, tørre voldgrave, i syd adskilt fra en ca. 30 x 40 meter stor forborg ved en grav, som nu kun fremtræder som en svag sænkning i terrænet. Graven om forborgen er i øst bevaret i fortsættelse af hovedbankens østre grav, i syd som en beskeden sænkning i terrænet, medens vestre grav ikke er umiddelbart synlig.... [Fortsætter]Besøgt den 12. november 1968 sammen med Hans Neumann.Olaf Olsen1970-11-14: Ifølge fredningsoplysningerne ligger voldstedet ca. 70 m længere mod vest.1968-11-21: Sb. 20.02.09-61.Brev af d. 21/11 1968 ml. Olaf Olsen, og N02. Ang. koteopmåling af voldstedet Slotsbjærg ved Revsø.0000 : Sb. 20.02.09-61."Slotsbjærg" ved Refsø, Sommersted s. Haderslev Øster a).[Skitsetegning]På det såkaldte Slotsbjerg, der ligger tæt syd for Refsøgård, ved den sydlige engbred og skilt fra engene ved en kørevej i hovedretn. øst-vest, ses intet tydeligt voldsted. En lille bakkehalvø, hvorpå der findes en mængde teglstensstumper, brokker af gule munkesten, men også af flade røde vingetegl og af små moderne mursten, er mod øst afgrænset af et tilsyneladende naturligt svaj, som sortsætter sig længere mod syd, mod ]]nord[[ [[vest]] af et lignende, men kortere. Mod syd kan der med god vilje spores et endnu svagere svaj. "Gravenes" bund er ikke vandret og ligger tilmed så højt over engen, at de aldrig kan have været vandfyldte. Man kunde fristes til at forklare det hele som en teglovnstomt. Marken er under plov.0000 : Paa det saakaldte Slotsbjerg tæt S. for den nuv. Revsøgaard findes talrige Brokker af mdlald. og yngre Mursten, der snarest maa forklares som Levninger af en Teglovn.2011-08-31: Fortidsmindet blev fundet som beskrevet.0000 : Voldstedet "Refsø".1949-10-04: Sb. 20.02.09-61.Avisudklip af d. 4/10 1949 fra Vestkysten. Ang. Det gamle "Revsø" graves frem - Fundamenterne til det oprindelige gamle trætårn er fundet.1992-01-31: NM 161/92. Sb. 20.02.09-61.Ang. Sb. 20.02.09-61.Vedlagt sagen:Korresp. af d. 28/1 1992 ml. NNU, og NM. Ang. brostolpe, besigtigelse af fundsted samt muligvis en dendrodatering?Fundliste.Kort med fundsted afsat.Korresp. af d. 30/1 1992 ml. HAM, og NM. Ang. fremsendelse af detektorfund fra NM til HAM. Fundene gjordes i forb. m. Per Poulsens, NM, besigtigelse i 1991.1991 : NM 161/92. Sb. 20.02.09-61.Brev af d. 28/1 1992 ml. Niels Bonde, NNU, og Per Poulsen, NM.Til Niels Bonde NNUVedr. Hjemtaget brostolpe, med henblik på dendrodatering.Stolpen stammer fra slotsbanken, "Slotsbjærg" Revsø, Sommersted, Gram herred. Haderslev Museum foretog i 1949 en undersøgelse af banken ved Hans Neumann. I 1968 foretog Olaf Olsen en besigtigelse, sag 1098/69 i antikvarisk topografisk arkiv.Den herværende sag er opstået ved, at jeg henvendte mig til smeden i Ørsted, Peter Christiansen ... [tlf.], i anden anledning.Smeden ville gerne have, at jeg overtog en kraftigt tilspidset stolpe, som han havde liggende. Stolpen var sammen med mange andre, trukket op af engen, der omgiver slotsbanken. Han havde ved selvsyn set, at stolperne var trukket op i slutningen af fyrrerne, da man ville kultivere jorden omkring slotsbanken. Det er formentlig ved samme lejlighed, at Hans Neumann foranstaltede en udgravning.Peter Christiansen fortalte, at stolperne stod i flere rækker over en strækning af ca. halvtreds meter, gående fra slotsbanken og nordpå til en landtange, der skyder sig ud i engen. Tømmeret, der åbenbart har været af god kvalitet, blev skåret op på et nærliggende savværk og anvendt til møbel- og bygningstømmer. Dog har der befundet sig flere stykker rundt om på engen. Stykket her, har været i P. C. eje siden det blev trukket op af engen og kom til Nationalmuseet i august 1990.Jeg benyttede lejligheden til at gå en tur hen over slotsbanken med metaldetektoren og fandt et stykke malmgryde, en malmstøbekegle, et cirkelrundt bronzeremspænde med torn, et mindre blylod ?, en mindre sammenrullet blyplade og en ornamenteret støbt bronzeknap.Såfremt der kommer en datering, hvad jeg håber, har jeg lovet meddeleren, at han for besked. Peter Christensen er aktivt medlem af den lokale historiske forening og har ydet landsdelens museer tjenester.Nationalmuseet d. 28/1-1992.Per Poulsen.1968-11-12: NM 1098/69. Sb. 20.02.09-61.På den nordlige kant af det storbakkede terræn ca. 200 meter sydøst for Revsø ligger i dyrket mark voldstedet "Slotsbjærg", utvivlsomt sæde for det middelalderlige Revsø. Konturerne er ved udjævning og stadig pløjning udvisket en del, men voldstedet træder dog stadig tydeligt frem i landskabet. Det ses ar have været et ganske imponerende anlæg, med en høj hovedbanke, som har været omgivet af dybe, tørre voldgrave, og med en mindre forborg mod det højere land i syd. Anlæggets betydning er blevet understreget ved Hans Neumanns udgravninger i 1949, der afslørede spor af bygninger fra flere perioder på banken, således bl.a. et tømret tårn og - muligvis - en ringmur. Under disse omstændigheder må jeg finde det rigtigst at behæfte voldstedet med en "mild" fredning. ... [Fortsætter]Endvidere kan man ved at kræve Nationalmuseets medvirken ved optagning af fundsmentsten sikre sig en vis viden om det, som forsvinder. Til deklarationen kan anlægget beskrives således:Voldstedet af det middelalderlige Revsø, kaldet Slotsbjærg, bestående af en ca. 40 x 40 meter stor banke, i vest og øst beskyttet af ca. 10 meter brede, og nu fra 1,5 til 2,5 meter dybe, tørre voldgrave, i syd adskilt fra en ca. 30 x 40 meter stor forborg ved en grav, som nu kun fremtræder som en svag sænkning i terrænet. Graven om forborgen er i øst bevaret i fortsættelse af hovedbankens østre grav, i syd som en beskeden sænkning i terrænet, medens vestre grav ikke er umiddelbart synlig.... [Fortsætter]Besøgt den 12. november 1968 sammen med Hans Neumann.Olaf Olsen1970-11-14: Ifølge fredningsoplysningerne ligger voldstedet ca. 70 m længere mod vest.1968-11-21: Sb. 20.02.09-61.Brev af d. 21/11 1968 ml. Olaf Olsen, og N02. Ang. koteopmåling af voldstedet Slotsbjærg ved Revsø.0000 : Sb. 20.02.09-61."Slotsbjærg" ved Refsø, Sommersted s. Haderslev Øster a).[Skitsetegning]På det såkaldte Slotsbjerg, der ligger tæt syd for Refsøgård, ved den sydlige engbred og skilt fra engene ved en kørevej i hovedretn. øst-vest, ses intet tydeligt voldsted. En lille bakkehalvø, hvorpå der findes en mængde teglstensstumper, brokker af gule munkesten, men også af flade røde vingetegl og af små moderne mursten, er mod øst afgrænset af et tilsyneladende naturligt svaj, som sortsætter sig længere mod syd, mod ]]nord[[ [[vest]] af et lignende, men kortere. Mod syd kan der med god vilje spores et endnu svagere svaj. "Gravenes" bund er ikke vandret og ligger tilmed så højt over engen, at de aldrig kan have været vandfyldte. Man kunde fristes til at forklare det hele som en teglovnstomt. Marken er under plov.0000 : Paa det saakaldte Slotsbjerg tæt S. for den nuv. Revsøgaard findes talrige Brokker af mdlald. og yngre Mursten, der snarest maa forklares som Levninger af en Teglovn.2011-08-31: Fortidsmindet blev fundet som beskrevet.