This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: 1917 : Dobbelthulvej. Den vestlige Vej siges at være indrettet til at køre nedad, den østlige til at køre opad, hvilket ogsaa kan ses af deres Form, idet den østlige er den stejleste - ikke saa dybt nedskaaret i Bakken som den vestlige - og den vestlige i S. bøjer sammen med den østlige i en Bue, hvilket jo tager Farten fra den nedkørende Vogn (dette Forhold er ikke angivet paa Kortet). Ved Hulvejens nordlige Udgangspunkt skal der have staaet en Vejviserpæl, der anviste Folk at holde til højre. Det er nemlig farligt for to Vogne at mødes midt paa en af Vejene, da de er stejle, eensporede og med bratte Vægge, og Vogne, der kommer mod hinanden ikke vil kunne se hinanden før for sent.I Lavningen ved Sydfoden af Hulvejen (der, hvor Tallet staar) er der en underjordisk Hulhed. "Man faar Svar paa alt, hvad man siger" dvs.: Jordbunden giver Resonnans. Det skal lyde hult, naar man stamper i Jorden. En Mand, hvis Søn engang havde fundet en "Messingkjerte" her, huskede, at hans Fader og to andre Mænd engang havde gravet ind i den vestre Side af Hulvejen. De fandt "en Løngang", der var "hvælvet ret som en Bageovn". Den var ikke større end, at en Mand lige netop kunde krybe ind i den. En af dem krøb langt ind, men kunde ikke vende sig, maatte krybe baglængs ud. Hvælvingen var ikke muret, men "stod i baar jenne Sand og Grus". De stak lange Søgere ind i den, men blev kede af det, da de intet fandt.Ingen har endnu kunnet holde sine Heste tøjret om Natten heromkring; de har altid revet dem løs om Morgenen. Meddeleren var engang ved Midnatstide kommet kørende ned ad Hulvejen. Pludselig stod Hesten og vilde ikke ud af Stedet. Først da han havde talt beroligende til den og klappet den lidt, vilde den igen. Og han havde dog kørt den Vej med samme Hest "de hundrede Gange" uden, at der havde været noget i Vejen.Det har spøget meget her. Der er blandt andet set en hovedløs Hest. -Tre Mænd havde en Nat, da de gik gennem Hulvejen, set en Skikkelse foran dem. De gik hurtigere for at se, hvem det var, men Afstanden mellem den og dem var stadig den samme. Da de et Øjeblik mente at være kommet den nærmere, forsvandt den pludselig. De mente, det var en, der ikke kunde faa Fred i sin Grav. - Beboerne i Tjæreborgvad tror fuldt og fast paa dette og bliver fornærmede paa dem, der mener, at dette er Overtro.De Bakker, der ligger N. for Tjæreborgvad op til Tradsborgvejen, ogsaa den, hvorover Tjæreborg-Solbjergvejen gaar, kaldes "Hellebank". En gammel, nu død, Mand skal have fortalt, at hans Forældre havde fotalt ham, at der engang boede nogle "Hellefolk" (dvs.: hellige Folk) i en af Gaardene ved Sydfoden af Banken ved Solbjergvejen, som samlede Folk til Andagt og Bibellæsning paa Bankens Top. siden blev Banken kaldet "Hellebank". Familien lever endenu; dens Medlemmer har siden altid faaet Tilnavnet Helle og har det endnu. - Kortets "Helmishede" synes ganske ukendt.None: Dobbelthulvej, der når en dybde af 4-5 m under naturlig overflade. Ligger dels på matr 18d af Tjæreborg og i skel mellem 18d og 37a af Tjæreborg. -Sammenskrivning af oplysninger fra brev fra Esbjerg museum til Ribe amt, dateret 11/12-1990.1917 : Dobbelthulvej. Den vestlige Vej siges at være indrettet til at køre nedad, den østlige til at køre opad, hvilket ogsaa kan ses af deres Form, idet den østlige er den stejleste - ikke saa dybt nedskaaret i Bakken som den vestlige - og den vestlige i S. bøjer sammen med den østlige i en Bue, hvilket jo tager Farten fra den nedkørende Vogn (dette Forhold er ikke angivet paa Kortet). Ved Hulvejens nordlige Udgangspunkt skal der have staaet en Vejviserpæl, der anviste Folk at holde til højre. Det er nemlig farligt for to Vogne at mødes midt paa en af Vejene, da de er stejle, eensporede og med bratte Vægge, og Vogne, der kommer mod hinanden ikke vil kunne se hinanden før for sent.I Lavningen ved Sydfoden af Hulvejen (der, hvor Tallet staar) er der en underjordisk Hulhed. "Man faar Svar paa alt, hvad man siger" dvs.: Jordbunden giver Resonnans. Det skal lyde hult, naar man stamper i Jorden. En Mand, hvis Søn engang havde fundet en "Messingkjerte" her, huskede, at hans Fader og to andre Mænd engang havde gravet ind i den vestre Side af Hulvejen. De fandt "en Løngang", der var "hvælvet ret som en Bageovn". Den var ikke større end, at en Mand lige netop kunde krybe ind i den. En af dem krøb langt ind, men kunde ikke vende sig, maatte krybe baglængs ud. Hvælvingen var ikke muret, men "stod i baar jenne Sand og Grus". De stak lange Søgere ind i den, men blev kede af det, da de intet fandt.Ingen har endnu kunnet holde sine Heste tøjret om Natten heromkring; de har altid revet dem løs om Morgenen. Meddeleren var engang ved Midnatstide kommet kørende ned ad Hulvejen. Pludselig stod Hesten og vilde ikke ud af Stedet. Først da han havde talt beroligende til den og klappet den lidt, vilde den igen. Og han havde dog kørt den Vej med samme Hest "de hundrede Gange" uden, at der havde været noget i Vejen.Det har spøget meget her. Der er blandt andet set en hovedløs Hest. -Tre Mænd havde en Nat, da de gik gennem Hulvejen, set en Skikkelse foran dem. De gik hurtigere for at se, hvem det var, men Afstanden mellem den og dem var stadig den samme. Da de et Øjeblik mente at være kommet den nærmere, forsvandt den pludselig. De mente, det var en, der ikke kunde faa Fred i sin Grav. - Beboerne i Tjæreborgvad tror fuldt og fast paa dette og bliver fornærmede paa dem, der mener, at dette er Overtro.De Bakker, der ligger N. for Tjæreborgvad op til Tradsborgvejen, ogsaa den, hvorover Tjæreborg-Solbjergvejen gaar, kaldes "Hellebank". En gammel, nu død, Mand skal have fortalt, at hans Forældre havde fotalt ham, at der engang boede nogle "Hellefolk" (dvs.: hellige Folk) i en af Gaardene ved Sydfoden af Banken ved Solbjergvejen, som samlede Folk til Andagt og Bibellæsning paa Bankens Top. siden blev Banken kaldet "Hellebank". Familien lever endenu; dens Medlemmer har siden altid faaet Tilnavnet Helle og har det endnu. - Kortets "Helmishede" synes ganske ukendt.None: Dobbelthulvej, der når en dybde af 4-5 m under naturlig overflade. Ligger dels på matr 18d af Tjæreborg og i skel mellem 18d og 37a af Tjæreborg. -Sammenskrivning af oplysninger fra brev fra Esbjerg museum til Ribe amt, dateret 11/12-1990.