This record describes ancient sites and monuments as well archaeological excavations undertaken by Danish museums. Excerpt of the Danish description of events: Et stykke snor, der havde siddet i øsknen på en af skaftlapøkserne, blev sendt til analyse på "Professor V. Steins analytisk-kemiske Laboratorium". Her bestemtes det til at være bast, men det var umuligt at afgøre fra hvilken træsort. 1903 : Husmand Ole Andersen gravede i foråret 1903 jord af en bakke for at køre den på et engstykke. Ved foden af bakken, nær ved en å, der kaldtes Sejling Aa, fandt han 11 bronzeøkser (skaftlapøkser) og tre segle, som lå "i en dynge på kryds og tværs". Økserne er ikke afpudset efter støbningen, og flere af dem er beskadiget. Fundet dateres til yngre bronzealder og blev af Ole Andersen tilbudt til Nationalmuseet. Han kunne samtidig fortælle, at åen ifølge et gammelt sagn havde fået navnet "Sejling", fordi der kunne sejles rundt om byen. I dusør udbetaltes 150 kr.1903-04-06: Et stykke snor, der havde siddet i øsknen på en af skaftlapøkserne, blev sendt til analyse på "Professor V. Steins analytisk-kemiske Laboratorium". Her bestemtes det til at være bast, men det var umuligt at afgøre fra hvilken træsort.1903 : Husmand Ole Andersen gravede i foråret 1903 jord af en bakke for at køre den på et engstykke. Ved foden af bakken, nær ved en å, der kaldtes Sejling Aa, fandt han 11 bronzeøkser (skaftlapøkser) og tre segle, som lå "i en dynge på kryds og tværs". Økserne er ikke afpudset efter støbningen, og flere af dem er beskadiget. Fundet dateres til yngre bronzealder og blev af Ole Andersen tilbudt til Nationalmuseet. Han kunne samtidig fortælle, at åen ifølge et gammelt sagn havde fået navnet "Sejling", fordi der kunne sejles rundt om byen. I dusør udbetaltes 150 kr.1903-04-06: Et stykke snor, der havde siddet i øsknen på en af skaftlapøkserne, blev sendt til analyse på "Professor V. Steins analytisk-kemiske Laboratorium". Her bestemtes det til at være bast, men det var umuligt at afgøre fra hvilken træsort.